23948sdkhjf

Dømt for ulovlig godskørsel

To vognmandsvirksomheder fik bøder - og den ene af dem penge konfiskeret
Rette i Roskilde har afgjort en sag, hvor to vognmandsvirksomheder og en nu 44-årig mandlig ansat i den ene vognmandsvirksomhed var tiltalt for ulovlig godskørsel, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den ene vognmandsvirksomhed blev idømt en bøde på 110.000 kroner for at have udført godskørsel for fremmed regning uden tilladelse i perioden fra 1. januar 2015 til 8. marts 2016. Samtidig blev 50.000 kroner konfiskeret hos virksomheden - svarende til en skønsmæssig fastsættelse af udbyttet ved den ulovlige godskørsel.

Den anden virksomhed blev idømt en bøde på 15.000 kroner for udlån af en godstilladelse.

Den 44-årige ansatte blev idømt en personlig bøde på 105.000 kroner ved som reel vognmand og kørende disponent i den ene virksomhed at have udført godskørsel for fremmed regning uden tilladelse i perioden fra. januar 2015 til marts 2016.

Retten lagde ved fastsættelse af bødens størrelse vægt på, at overtrædelsen af godskørselsloven var meget alvorlig, og at kørslen efter forklaringerne i retten fremstår organiseret og har omfattet kørsel for et større antal kunder.

Sagen var rejst på baggrund af en vejsidekontrol udført af Tungvognscenter Øst på Køge Bugt Motorvejen 6. marts 2016 samt efterfølgende efterforskning i sagen, oplyser politiet.

Under sagen kom det frem, at ejerskabet og konstruktionen omkring de to vognmandsvirksomheder var proforma. Det ene tiltalte vognmandsfirma var efter en konkurs fortsat med at drive vognmandsvirksomhed under et nyt selskabsnavn, men uden godstilladelse, som ikke var opnået, formentligtpå baggrund af den forudgående konkurs.

- Jeg er godt tilfreds med dommen, der viser, at det ikke kan svare sig at fortsætte med at drive vognmandsvirksomhed, idet man personligt bliver stillet til ansvar for den ulovlige godskørsel, og at fortjenesten konfiskeres, konstaterer specialanklager Camilla Meding ved Tungvognscenter Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094