23948sdkhjf

Omsætningen halveret hos FB Gruppen

Men det er helt som ventet, lyder det fra projektudvikleren.

Trods en brat nedgang i omsætningen var det en tilfreds bestyrelse, som forleden kunne offentliggøre FB Gruppens årsregnskab for 2017.

Projektudvikleren måtte her se sin omsætning falde fra en hel til en halv milliard kroner. Til gengæld er resultatgraden forbedret, og det giver et facit på 108 mio. kroner før skat mod 183 mio. kroner året før.

Trods den markante tilbagegang erklærer administrerende direktør Hans-Bo Hyldig, at FB Gruppen følger sin udviklingsplan minutiøst.

- Helt i tråd med den detaljerede procesplan for igangsætning og aflevering af projekter henover koncernens flerårige planperiode er 2017-omsætningen faldet i forhold til 2016, mens resultatet er en forbedring af koncernens indtjeningsmargin i forhold til 2016, oplyser han i en pressemeddelelse.

Direktøren uddyber, at boligprojekterne primært resultatføres ved aflevering, og at FB Gruppen har en række boliger, som er igangsat i 2017, men som først afleveres i 2018.

Årsregnskabet blev godkendt på koncernens generalforsamling den 17. april. Her blev tidligere borgmester i Odense, Anker Boye, valgt til bestyrelsen, som yderligere består af formand Per Søndergaard Pedersen samt Hans-Bo Hyldig, Stig R. Nørnberg og Michael Vinther.

FB Gruppen A/S
t. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 504.621 1.025.671
Resultat af primær drift 104.201 182.458
Resultat før skat 107.847 182.718
Årets resultat 85.226 146.200
Balancesum 1.600.218 1.010.740
Egenkapital 282.068 239.742
Soliditetsgrad 17,1% 23,7%
Regnskabsåret dækker perioden 1. januar - 31. december.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112