23948sdkhjf

Sæt din administration på autopilot, mester !

Tømrermester bruger IT-værktøj i administrationen og sparer to arbejdsdage hver måned
Timesedler, gule lapper og lønadministration æder af både medarbejdernes og ledelsens tid. Og når det er svært at skaffe arbejdskraft, kan det være forskellen mellem at nå ordren til tiden eller måtte sige nej til arbejdet.
Men nu får håndværksvirksomhederne mulighed for at sætte en del af administrationen på autopilot, så der bliver tid til det egentlige - at udføre arbejdet.

Det er arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, der på torsdag lancerer et helt nyt IT-tilbud, som kan gøre dagligdagen lettere for de omkring 1.000 medlemsvirksomheder.

Sparer to arbejdsdage
- I dag registrerer svendene deres timer over deres smartphone og det går så direkte til administrationen og videre til ProLøn. Det betyder, at min kone, Helle, nu kan lave lønningerne på en time hver fjortende dag - i stedet for som tidligere at bruge en hel dag, forklarer ejerleder Jan Falk Schollert.
Han er leder af firmaet Falk Tag og Facade, som har været tidligt ude med at bruge de første dele af det integrerede IT-værktøj, som Dansk Håndværk nu tilbyder branchen.

Leder får bedre overblik
Der er tale om en komplet løsning med mobil timeregistrering, sagsstyring, økonomi, fakturering og løn.
- Erfaring viser, at når virksomhederne bruger et professionelt, men enkelt - økonomi og sagsstyringsystem, så får lederne bedre overblik, og sparer tid. Den tid kan de i stedet bruge på kunderne og det kan ses på bundlinjen, forklarer Morten Frihagen, der er direktør i Dansk Håndværk.

Systemet, der hedder DHV-Økonomi, er skabt i et samarbejde med e-conomic, Intempus Timeregistrering og ProLøn.

De tre leverandører står hver for deres del af den forenkling, som håndværksmestrerne vil opleve. Fra time- og sagsstyringen ude på selve byggepladsen, over e-conomics lettelser for virksomhedens bogholderi til lønningerne, der udbetales via ProLøn, lyder det fra Dansk Håndværk.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203