23948sdkhjf

Arkil lander historisk resultat

Anlægsentreprenøren forbedrer driftsresultatet markant

Den børsnoterede anlægsentreprenør, Arkil Holding A/S, har lagt et 2016 med flere dårlige sager i bagagen bag sig og lander i 2017 sit hidtil bedste resultat.

Omsætningen vokser 4 procent til 3,14 mia. kroner, og samtidig er driftsresultatet forbedret markant i forhold til 2016 og lander på 151,5 mio. kroner. På grund af nedskrivninger i 2016 på en række enkeltstående projekter endte 2016-indtjeningen på beskedne 6,3 mio. kroner.

Lønsomme projekter
Totalt udgør årets resultat før skat 147,7 mio. kr., hvilket er i den øvre ende af de udmeldte forventninger og væsentligt højere end forventet ved årets start, anfører Arkil i en fondsbørsmeddelelse.

- Arkil kom godt fra start i 2017, og det lykkedes løbende at supplere aktiviteten med lønsomme projekter, som fordelte sig bredt inden for koncernens virkefelter, herunder også større projekter, der involverede flere faglige områder. Det har skabt god synergi og kapacitetsudnyttelse, som har bidraget til den gode indtjening. Vores godt 1.800 medarbejdere har haft travlt, men et større fokus på kernekompetencer end vækst har båret frugt og gjort indsatsen mere lønsom. Det er den bærende årsag til, at årets resultat er det bedste i selskabets historie, udtaler adm. direktør Jesper Arkil i fondsbørsmeddelelsen.

Anlægsentreprenøren forventer i 2018 at realisere en omsætning på mellem 3,0 og 3,2 mia. kroner og et resultat før skat i intervallet 110-140 mio. kroner.

Arkil Holding A/S
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 3.140,4 3.017,0
Resultat af primær drift 151,5 6,4
Resultat før skat 147,7 5,0
Årets resultat 111,5 5,6
Balancesum 2.017,8 1.817,1
Egenkapital 868,0 759,2
Antal ansatte 1.823 1.862
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079