Strømper under skinnerne i København
For ikke at forstyrre togdriften, så skal alt klappe ned til mindste detalje, når der om aftenen og natten i øjeblikket strømpefores under og ved en række københavnske togstrækninger.
Det er de to søsterselskaber Aarsleff Rail og Aarsleff Rørteknik, der med udgangspunkt i kæmpe logistisk planlægning, ekstremt høje sikkerhedskrav og specifikke standarder inden for strømpeforinger, frem mod sommerferien sikrer kloakkerne under bl.a. skinnerne ved Københavns Hovedbanegård.
Strømpeforingerne af regnvandsledningerne sker med udgangspunkt i TV-inspektion og som led i klare planer om at opretholde driften og sikkerheden på skinnerne. Det er Banedanmark, der med fornyelsesplanerne har sikkerhed for en optimal drift og samtidig sikrer, at man ikke lige pludselig står med et nedbrudt ledningsnet under eller ved nogle af skinnerne.
- Ved at strømpefore regnvandsledningerne sikrer vi optimal afvanding fra banelegemerne. Hvis der ikke er ordentlig nedsivning kan Banedanmark risikere, at der ligger vand på sporene. Det kan bl.a. give driftsforstyrrelser, men er i høj grad også et spørgsmål om sikkerhed, forklarer Marianne Thaarup, der er projektleder hos Per Aarsleff A/S.
Tonstunge S-tog
Ved at strømpefore undgår Banedanmark, at der skal graves op og lægges nye ledninger, som vil være langt mere omfattende, omkostningstungt og have stor indflydelse på togdriften.
En strømpeforing er en polyesterforing, der krænges ind i eksisterende, nedslidte kloakrør og derved sparer tid og omkostninger i forhold til opgravning.
- Under eksempelvis hovedbanegården, hvor kloakledninger ligger placeret på tværs af skinnerne ca. 1,5 m under, dimensionerer vi godstykkelsen af strømpeforingerne efter belastningen fra de tonstunge S-tog. Det kræver en kraftigere dimensionering end de strømpeforinger, vi udfører i ledninger, der ligger langs skinnerne, forklarer Marianne Thaarup.
Selv om strømpeforinger er en langt nemmere og smidigere metode, så er det ikke uden store udfordringer, når alt skal klappe og klares inden for en kort tidsfrist i aften og nattetimerne.
Omfattende logistik
Det er et kæmpe logistik arbejde, der skal udføres og planlægges ned til mindste detalje, når Aarsleff om aftenen og om natten dykker ned i kloakkerne for at sikre afvandingen.
- Vi skal jo tildeles sporspærringer og kørestrøms-afbrydelser. Eksempelvis er der 21 ugers ventetid, når arbejdet foregår så tæt ved hovedbanegården. Det betyder selvfølgelig, at forberedelserne før hvert stræk er udført ned til mindste detalje, så vi er sikre på, at vi kan nå at blive færdige inden for det tidsvindue, vi har fået tildelt, siger Marianne Thaarup.
Hun peger bl.a. på, at når du arbejder i så komplekse områder som på og langs banelegemer og sporstrækninger, så er det selvfølgelig langt sværere at få det hele til at glide ubesværet - man kører ikke bare lige bilen hen til brønden og påbegynder arbejdet. Flere steder er man nødt til at bygge midlertidige overgange i 30 meters højde og ofte er det nødvendigt at bruge kraner, når udstyret skal bugseres på plads.
Smidiggør arbejdsgange
Til gengæld smidiggør det en række arbejdsgange, at Aarsleff Rail og Aarsleff Rørteknik er under samme firma. Bl.a. i forhold til fælles koordinering, når der foregår andre arbejder på banelegemerne, så der smidigt kan aftales fælles løsninger til fordel for bygherre.
- Det er en kæmpe koordineringsopgave, der går forud for hver streng, der bliver strømpeforet. Vi skal jo være helt sikre på, at vores tidsplaner er realistiske og at vi har backup planer, hvis noget går galt - f.eks. hvis kompressoren går i stykker midt om natten. Så der er pres på, men vi har folk på, der arbejder tæt sammen og som kan håndtere presset, forklarer Marianne Thaarup.
Marianne Thaarup understreger, at man ikke sætter folk på samme hold, der ikke kender hinanden. Det er nogle af de mest rutinerede kræfter, der er vant til at arbejde på banen og som samtidig også har deltaget i Banedanmarks "Pas På Banen Kurser", som er et krav.
Sigh
