23948sdkhjf

Arbejdsbukser uden hængerøv

Sweat Pants. Ja, du læste rigtigt: Sweat Pants! Og selvom ordet er lånt fra de bukser, din far trækker i, når han smider sig på sofaen og hepper på FCK eller Brøndby den ene søndag efter den anden, eller din toptunede performer-lillesøster krænger sig ned i, når hun skal til hot yoga, så er disse Kansas sweat pants i sin helt egen liga. De kan nemlig lige præcis dét, flere og flere håndværkere går rundt om drømmer om:

- De er ekstremt behagelige at have på og bevæge sig rundt i. De er mindst lige så slidstærke, som de bukser du plejer at bruge. Og de holder faconen – nul knæ, nul hængerøv, fortæller Lene Jul, som er produktchefen bag Kansas sweat pants, som naturligvis er med på BYGGERI'18..

Når det er lykkes at smelte komfort, design, holdbarhed og funktionalitet er det simpelthen fordi, tanken fra starten af ”projekt sweat pants for håndværkere” har været: "Når det nu skal være, så lad os få gjort det rigtigt."

Holder til det hele
- Når vi hos Kansas arbejder med produktudvikling, gør vi det for at skabe noget, som er bedre, mere anvendeligt” fortæller Lene Jul.
- Vi tager udgangspunkt i håndværkeren og de opgaver og udfordringer, han har. Og et par sweat pants opstår, når vi gentagne gange får input om, at komfort og fri bevægelighed er lige så vigtigt som holdbarhed og specialfunktioner, forklarer hun.

At udvikle sweat pants til håndværkere ligger ikke lige til højrebenet. For et par almindelige sweat pants holder ikke dagen igennem på en dansk arbejdsplads. Når der høvles og saves, flyver spånerne rundt; når man kravler rundt på gulve og tage, bliver man møgbeskidt og når man bryder gipsvægge ned, er der søm og skruer, der stikker ud overalt. En håndværker, som skal levere et solidt og professionelt stykke arbejde, gider simpelthen ikke gå på kompromis med et par smarte bukser. Derfor ventede udviklingsteamet spændt på dommen fra testpanelet, hvis forventninger inden testen var tårnhøje.

- Mod slutningen af testperioden var begejstringen hos testpanelets medlemmer helt i top. De nye Kansas sweat pants levede 10 procent op til deres forventninger. Dommen var: Spåner og savsmuld er let at børste af, skidt og snavs bider sig ikke rigtigt fast på stoffet, og der er ikke et eneste hul efter 10 dages hårdt arbejde. Og leder du efter ”bløde knæ” i bukserne, bliver du også skuffet.

Den unikke metervare kan tage en stor del af æren for begejstringen. Den er udviklet sammen med Cordura, fordi vi har ønsket et materiale, som har høj slidstyrke. Derfor er der strikket Cordura ind i stoffet. Det giver både en ekstrem høj holdbarhed og en sikkerhed for, at bukserne holder sin form, fortæller Lene Jul.

Artiklen er en del af temaet BYGGERI'18.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094