23948sdkhjf

PensionDanmark køber Lemvigh-Müllers domicil

Stål- og teknikgrossisten fortsætter som lejer på en lang kontrakt

PensionDanmark overtager den 1. marts Lemvigh-Müllers domicil i Herlev og får samtidig den førende stål- og teknikgrossist som lejer på en lang lejekontrakt.

PensionDanmark betaler Lemvigh-Müller 169 mio. kr. for ejendommen.

- Vi overtager en attraktiv ejendom, der ligger klos op ad både motorvej, bus- og togstation og en kommende københavnsk letbane. Samtidig har den både de gode parkeringsforhold og de moderne kontorfaciliteter, som Lemvigh-Müller gerne vil blive i på en lang lejekontrakt. Dermed forventer vi, at investeringen resulterer i både en tilfreds lejer og et godt og langsigtet afkast til vores medlemmer, siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, i en pressemeddelelse.

Ejendommen på Stationsalléen 40 har et kontorareal på 6.797 kvadratmeter samt 1.540 kvadratmeter kælder.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237