Direktører og lederes ulovlige lån skjules
Tusindvis af ulovlige kapitalejerlån lever i det skjulte uden for myndighedernes kontrol. På den måde undgår ledelserne kontrol og skat.
Af Poul Bavngaard
Mens revisorerne i regnskaberne for 2015 i omkring 4.400 tilfælde måtte gøre opmærksom på, at virksomheden havde et ulovligt kapitalejerlån, faldt det antal til godt 3.200 i 2016-årsregnskaberne.
 |
 |
De ulovlige lån
3.258 selskaber havde anmærkninger om ulovlige lån i påtegningen på 2016-regnskabet. Det svarer til, at 2,4 pct. af selskaber med revision eller udvidet gennemgang fik anmærkninger om ulovlige lån i 2016 Siden 2011 er antallet faldet med 13.169 anmærkninger. Dengang havde 8,5 pct. af selskaberne med revision anmærkninger om ulovlige lån. Blandt de 117.666 selskaber, som hverken havde fået revision eller udvidet gennemgang, anslås det, at mellem 2.840 og 6.934 selskaber ville have fået anmærkninger om ulovlige lån, som grundet fravalget ikke længere er synlige i tilknytning til regnskaberne
Hovedårsagen bag det seneste års fald i anmærkninger om ulovlige lån skyldes hovedsageligt fravalg af revision, samt konkurser eller ikke indleverede regnskaber
Alligevel anslås det nu, at et sted imellem 2.800 og 6.900 virksomheder stadigt ikke overholder loven på netop det område.
Det viser en analyse fra FSR – danske revisorer af godt 252.000 selskaber, der har indleveret et årsregnskab for 2016 til Erhvervsstyrelsen.
Analysen er foretaget på baggrund af data for årsregnskaberne leveret af kreditinstituttet Experian.
Ikke mere lovlydige
Og forbedringen med et fald på godt 1000 virksomheder, skyldes heller ikke nødvendigvis, at ejere og direktører er blevet mere lovlydige.
FSR - danske revisorer skønner nemlig, at det kraftige fald i antallet af ulovlige kapitalejerlån for en stor dels vedkommende skyldes, at selskabet enten er gået konkurs, eller har fravalgt at få årsregnskabet revideret.
Når selskabet fravælger revision, er lånet ikke længere synligt i form af en revisoranmærkning på regnskabet.
Hele 82 pct. af faldet – eller næsten 900 af lånene – skyldes enten konkurser og fravalg af revision.
Undgår kontrol og skat
Når et selskab låner penge ud til selskabets ejere eller selskabets ledelse, eksempelvis selskabets direktør, kaldes det med en fællesbetegnelse ”kapitalejerlån” eller ”aktionærlån”. Ifølge selskabslovens § 210 er kapitalejerlån som hovedregel ulovlige.
Og ifølge erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer, Tom Vile Jensen betyder fravalget af revision, at der er en risiko for, at de ulovlige lån lever videre i det skjulte uden for myndighedernes kontrol.
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at mange selskaber fravælger revisoren, hvis de kan, når ledelsen har optaget et ulovligt lån i selskabet. På den måde kan låntagerne flyve under myndighedernes radar og fx undgå sanktioner eller at betale skat af lånet. Samtidig er der jo en betydelig risiko for, at kreditorer og leverandører lider tab, hvis selskabet går konkurs uden at lånene er tilbagebetalt, siger Tom Vile Jensen.
Derfor er det ulovlig
Når disse lån som hovedregel er ulovlige skyldes det ifølge erhvervsstyrelsen, at der generelt er en risiko for, at der foretages udlån uden at der først er foretaget en behørig kreditvurdering og stillet krav om sikkerhed m.v.
Samtidigt vil der ofte være manglende opfølgning, hvis der er tegn på at låntager ikke kan betale lånet tilbage, fordi virksomheden, der har foretaget udlånet er under indflydelse af den der har lånt pengene -eksempelvis direktøren selv.
Derfor er der en større risiko for, at pengene ikke kommer tilbage til selskabet, hvis et selskab låner penge ud til sine ejere eller til medlemmer af selskabets ledelse, eller andre der står dem nær, end hvis selskabet lånte til en uafhængig tredjemand.
Undersøgelsen viser, at mere end 117.000 selskaber havde fravalgt revision af deres 2016-årsregnskab.
|
