23948sdkhjf

Nu sprøjter betonen snart fra Odense

Unicon erstatter to ældre anlæg med en ny og topmoderne fabrik i Tietgenbyen.

Lørdag den 10. februar indvier Unicon officielt sit nye betonanlæg i Tietgenbyen i Odense, der med en samlet produktionskapacitet på 160 kubikmeter beton i timen bliver landets største.

Anlægget beløber sig til et større tocifret millionbeløb og er et vigtigt skridt i Unicons danske planer.

 - Da vi i sin tid udpegede Odense som et af landets vigtigste vækstområder, skyldtes det ikke mindst udsigten til markante investeringer i byggeriet fra både det offentlige og private. De prognoser har vist sig at holde stik, og vi oplever i den grad travlhed i Odenseområdet og på Fyn. Derfor ser vi meget frem til at få gang i vore nye topmoderne betonanlæg, så vi kan servicere vores faste kunder samtidig med, at vi leverer til de store projekter på Fyn, siger Jan Søndergaard Hansen, der er regionsdirektør hos Unicon.

Mere ensartet beton
Unicons nye fabrik får to produktionslinjer med to blandere på hver fire kubikmeter. Som noget nyt vil der være to udløb under hver blander. Det betyder, at Unicon vil kunne fylde bilerne hurtigere og dermed udnytte bil og produktionskapacitet bedre.

- Det bliver kapacitetsmæssigt det største betonanlæg i Danmark, og det vil have cirka 25 til 30 procent ekstra kapacitet sammenlignet med vores store fabrikker i hovedstadsområdet. Ved at erstatte to ældre fabrikker med én ny og topmoderne får vi også en mere ensartet betonproduktion, hvilket er en afgørende faktor for vores kunder, siger Jan Søndergaard Hansen.

Den nye fabrik er et led i en vækststrategi i 2017, der involverer investeringer for et trecifret millionbeløb over en periode på tre til fem år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081