23948sdkhjf

Kun hver tredje topchef lytter til medarbejderne

Det er mere undtagelsen end reglen, at toplederne på de danske virksomheder efterspørger feedback hos mellemledere og medarbejdere, viser ny undersøgelse.
Ifølge undersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, oplever næsten samtlige adspurgte topledere, 96 procent, at de ”i høj/meget høj grad” inddrager medarbejderne i beslutninger, hvis det er relevant.

Men derfra og til at bede mellemledere og medarbejdere om feedback, er der et langt stykke vej.

Det er faktisk kun 36 procent af toplederne, som ”i høj/meget høj grad” jævnligt efterspørger feedback hos ledere og medarbejdere.

Det viser en ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra organisationen Lederne.

- Tallene understreger, at mange virksomheder fortsat ikke har en særligt udpræget og udviklet feedbackkultur, og især blandt topledere er det langt fra alle, som internt i virksomheden efterspørger feedback på de beslutninger, de træffer, og på den måde, de leder og kommunikerer. I stedet får toplederne typisk feedback fra eksterne netværk, coaches, VL-grupper og lignende. Det er ærgerligt, at toplederne ikke udnytter de interne muligheder for feedback. Ofte vil der være en stor gensidig og positiv relationsskabende værdi ved at lade feedback i virksomheden gå begge veje, siger ledelsesrådgiver hos Lederne Helle Bruun Madsen i en kommentar på organisationens netside.

Et svaghedstegn
Hun mener at årsagen er, at lederne ikke er opmærksomme på værdien af feedback eller at de er bange for, at det kan tolkes som et ledelsesmæssigt svaghedstegn.

- Men ofte handler det også om, at mellemlederne ikke selv er tydelige nok i at kommunikere til topledelsen, at de har noget at byde på som sparringspartnere, siger hun.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.664 ledere, hvoraf 203 er topchefer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094