23948sdkhjf

Virksomheder snyder i skat for milliarder

Små og mellemstore virksomheder bryder skatteregler for 7,2 milliarder kroner årligt, viser kontrol fra SKAT
Små og mellemstore virksomheder i Danmark bryder hvert år skattereglerne og snyder for 7,2 milliarder kroner. Det fremgår af en ny stikprøveundersøgelse, som SKAT har foretaget, skriver TV2.
De adskillige milliarder kroner er dog blot en mindre andel af det samlede skattegab, som var på 22,8 milliarder kroner i 2016, vurderer SKAT.

Skattegabet er forskellen mellem det, der burde blive betalt i skat, og det, der rent faktisk bliver betalt i skat. Det omfatter af den grund både fejl og reel snyd, som kan resultere i, at skatten ikke bliver betalt.

Ifølge SKAT er der en klar overvægt af virksomheder, der følger skattereglerne, men som alligevel laver fejl. Det kan være et udtryk for manglende viden eller misforståelser af reglerne.
Knap seks ud af ti af de små og mellemstore virksomheder, som er med i undersøgelsen, har fejl i deres skatteindberetning og har af den grund ikke betalt den skat, som de burde.

SKAT vurderer, at knap hver tiende af de virksomheder, som laver fejl, gør det vel vidende om, at det er i strid med skattereglerne.
Virksomheder, som med vilje begår fejl, forårsager halvdelen af det milliardstore skattegab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.094