23948sdkhjf

Tre entreprenører prækvalificeret til at bygge ny arkitektskole

Bygningsstyrelsen har netop prækvalificeret A. Enggaard A/S, Per Aarsleff A/S og Züblin A/S til at afgive tilbud ved et EU-udbud med forhandling om at opføre "New Aarch" – Arkitektskolen Aarhus' nye arkitektskole.

Bygningsstyrelsen har valgt en ny udbuds- og samarbejdsform til projektet, kaldet New Partnering. Det betyder, at projektet er 'født' i dialog med rådgiverbranchen ud fra et ønske om at optimere byggeprocessen gennem tidlig inddragelse af alle parters viden, kompetencer og markedskendskab.

- Den kommende arkitektskole skal være en robust og fleksibel bygning, hvor Arkitektskolen Aarhus nemt kan tilpasse sig fremtidens nye krav og behov. New Aarch vil bestå af en rå struktur af værkstedslignende karakter, som udvikles over tid, skriver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Vargo Nielsen Palle, Adept, Rolvung, Brøndsted Arkitekter,Tri-Consult og Steensen Varming blev i foråret 2017 valgt som rådgiverteam på projektet efter et længere forløb med både prækvalifikation og idékonkurrence.

Det forventes, at kontrakten er tildelt inden sommerferien 2018.

Læs mere om New Partnering-aftalen på New Aarch hos Licitationen - Byggeriets Dagblad (kræver abonnement):

Ny udbudsform skal sikre pris og bygbarhed på arkitektskole

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.165