23948sdkhjf

Ny, digital platform for arbejdsplatforme

Udlejer af arbejdsplatforme investerer i digitalisering og kundenet
Bygge- og anlægsbranchen investerer i nye IT-værktøjer som aldrig før, og en af de virksomheder som har taget digitaliseringen til sig, er Platform.as, der udlejer arbejdsplatforme til byggeprojekter i hele Danmark. Platformsudlejeren har netop lanceret en digital kundeportal, der skal gøre kundeoplevelsen bedre ved at øge informations- og serviceniveauet. Det fortæller Casper Knudsen, direktør i Platform.as:

- Med vores kundenet kan vi fremover give vores kunder et login, der giver dem adgang til deres unikke digitale kundeplatform. Her får de et overskueligt overblik over deres nuværende aftale med forventet opstart, estimeret lejeperiode og lejeudløb. Kundeplatformen gør det nemt for os at informere om nyheder og ændringer, og samtidig vil kundernes kontaktperson hos Platfrom.as fremgå af siden, så det er nemt at få kontakt. Derudover kan vores kunder fremover bestille en flytning, afhentning eller ombygning direkte via kundesiden, forklarer Casper Knudsen, direktør i Platform.as.

Og netop muligheden for at øge serviceniveauet for kunderne har været afgørende for, at Platform.as har valgt at investere i digitaliseringen.

- Vi har altid kundeoplevelsen for øje. Det skal være nemt og gennemskueligt at leje maskiner og udstyr hos os i en branche, hvor det til tider kan være det modsatte. Vi har et godt ry hos vores kunder, og det vil vi gerne fastholde og udbygge fremover med vores digitale kundenet, siger Casper Knudsen og fortsætter:

- Vi lever af at levere innovative løsninger til byggeriet, der bidrager til at effektivisere arbejdsgangene og optimere produktionstiden hos kunderne. Det betyder, at vores løsninger altid skal være værdiskabende. Vores kundenet vil bidrage til at kvalificere logistikken og koordineringen på byggepladsen. Det er noget, som vores kunder vil komme til at mærke i form af et større overblik og et mere tidseffektivt samarbejde med os, fremhæver Casper Knudsen.

Gazellepris og investering i kunderne
Investeringen i digitalisering sker på baggrund af de seneste fire års vækst hos Platform.as, der i samme periode har fordoblet omsætningen. Udviklingen har bl.a. resulteret i, at dagbladet Børsen har kåret Platform.as som Gazellevirksomhed. Væksten skal også fremover investeres i at styrke virksomhedens udbud af materiel og service.

- Siden etableringen af Platform.as i 2008 har vi arbejdet aktivt med at udvikle forretningsdelen af vores virksomhed. Derfor er jeg selvfølgelig både glad for og stolt af den anerkendelse, som Gazelleprisen er udtryk for, siger Casper Knudsen.

- Samtidig giver den positive udvikling os mulighed for at udvide vores tilbud til kunderne. Vi har hele tiden fokus på at omsætte vores vækst til kundernes fordel. Det skal være nemt at gå på arbejde, og vi vil gerne hjælpe med til at gøre dagligdagen nemmere rundt om på byggepladserne, fremhæver han.

Udover kundenettet har Platform.as, som de eneste i Danmark, i år investeret i den største person- og materialehejs på markedet, der gør det nemmere for kunderne at fragte tunge materialer op i højden. For at øge effektiviteten på byggepladserne yderligere har virksomheden også indkøbt 15 minilæssere, der kan lejes sammen med arbejdsplatformene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093