23948sdkhjf

Top 10: De største byggeprojekter i august

Efter års forsinkelse er byggeriet af den nye tekniske skole i Silkeborg i gang. Læs mere og få overblikket over de største igangsatte byggeprojekter i august 2017.

Den nye tekniske skole i Silkeborg er blevet ramt af store forsinkelser, siden Årstiderne Arkitekter i marts 2014 vandt konkurrencen om at designe en ny, moderne erhvervsskole.

Entreprenører på Teknisk Skole Silkeborg

B. Storentreprise: EMR Murer og Entreprenør A/S

D. Ventilationsentreprisen: DP Ventilation A/S

E. VVS- og Sanitetsentreprisen: Henning Mortensen A/S

I. Indv. murer- og fliseentreprise: O. Adsbøll & Sønner A/S

J. Tømrer- og Snedkerentreprisen: Tømrerfirmaet Smith A/S

K. Gulvbelægningsentreprisen: DR Gulve ApS

L. Malerentreprisen: Penta Byg A/S

M. Smedeentreprisen: Funderholme Smedie A/S

Dengang var forventningen, at byggeriet kunne stå færdigt i 2016, men ikke mindst økonomien har undervejs været en udfordring at få på plads.

En af de sidste forhindringer blev ryddet af vejen, da Folketingets finansudvalg i foråret godkendte byggeplanerne, og den 17. august 2017 blev første spadestik til byggeriet endelig taget.

- Der har været nogle barrierer undervejs, som har udsat byggeriet. Nu er vi endelig kommet dertil, at vi er klar til at bygge en stor, samlet erhvervsskole med plads til alle typer af håndværk og erhverv, sagde direktør John Staal fra talerstolen, inden han tog det længe ventede spadestik sammen med bestyrelsesformand Svend Skov Jensen og borgmester Steen Vindum.

Går alt efter planen, kan de første elever i sommeren 2019 rykke fra den gamle erhvervsskole, der er opført i 1960’erne og 70’erne, og ind på den nye skole på nabogrunden.

Byggeriet udføres i stor- og fagentrepriser. Lige nu er EMR Murer og Entreprenør i gang med at grave ud til kælderen. I løbet af en måneds tid begynder byggeriet at skyde i højden.

Projektet omfatter cirka 24.000 kvadratmeter med nye faciliteter Auto, Håndværk & Design, Hotel & Restaurant og EUX. Hertil kommer fællesarealer, administration, multisal, kælder samt ca. 80 elevboliger.

Årstiderne Arkitekter varetager total- og arkitekt rådgivningen med underrådgiverne Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Møller og Grønborg.

Fakta om Teknisk Skole Silkeborg

Adresse: Kejlstrupvej, Silkeborg
Areal: 24.000 kvm.
Budget: 320 mio. kr.
Bygherre: Teknisk Skole Silkeborg
Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark
Arkitekt:  Årstiderne Arkitekter
Rådgivende ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Landskabsarkitekt: Møller og Grønborg
Byggeperiode: August 2017 - september 2019
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094