23948sdkhjf

SE VIDEO: Fra lakerede negle til hård hud i hænderne

Neglene er blevet klippet korte og den feminine dresscode er skiftet ud med T-shirt, cowboybukser og sikkerhedssko
Sara Hallengreen har det som en fisk i vandet i sit nye job hos Øland. Efter en årrække som leder og ekspedient i tøjbutikker er hun nu butikschef for Ølands afdeling i Birkerød.

- Jeg har altid været lidt af en drenge-pige, så det er fantastisk at møde på arbejde bare i T-shirt, cowboybukser og sikkerhedssko og uden så meget makeup, siger Sara Hallengreen.
De lange, lakerede negle er klippet ned og hænderne blive ru i løbet af arbejdsdagen.

SE OG HØR MERE OM BAGGRUNDEN FOR SARA's KARRIERESKIFTEI DENNE VIDEO:

(Video: John Ehbrecht)

Med sine beskedne 158 centimeter formår Sara Hallengreen alligevel at lyse godt op i butikken i Birkerød. Hun er meget smilende og udadvendt og falder hurtigt i snak med folk. Og hun tillægger det ikke så stor betydning, at hun er kvinde i en mandeverden.

- Jeg havde egentlig forventet en væsentlig mere lummer jargon, men håndværkerne er søde og rare. Jeg er selv lidt kæk og rap i replikken og får mange gode grin med håndværkerne, siger hun.
Den største overraskelse for Sara Hallengreen er, at mænd snakker mindst lige så meget som kvinder, når de er sammen.

- Mænd kan da snakke helt vildt meget, siger hun og tilføjer, at hun havde forestillet sig at håndværkerne kun talte fagsnak.
- Sådan er det ikke. De er faktisk gode til at fortælle hinanden og også mig om hvad de laver i fritiden og om deres familier og venner. På den måde skaber man nogle personlige relationer til hinanden. Og det er da en rar følelse, at man ved lidt om hinanden og ikke bare er ekspedient og kunde, siger Sara Hallengreen.

Læs mere om Sara Hallengreens tilgang til service i Mester Tidende, som udkommer den 6. september


Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189