23948sdkhjf

DF vil styrke håndværkerfradrag med flere ydelser

Håndværkerfradraget bør ikke kun gå til klimaforbedringer, mener DF's finansordfører, René Christensen.
Håndværkerfradraget skal forbedres, så fradraget ikke forbeholdes forbedringer af klima og energi.

Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

- Det er vigtigt for os, at boligjobordningen bliver så bred som muligt. Den har været rigtig god for mange danskere og de små og mellemstore virksomheder for de små ordninger, siger René Christensen.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil bevare boligjobordningen, kendt som håndværkerfradraget. Liberal Alliance har opgivet sin modstand, skriver Berlingske Business.

Nu går fradraget på 12.000 kroner per person til håndværksydelser med grønt sigte. Desuden får man fradrag på 6000 kroner til rengøring i hjemmet.

- Vi skal lave en permanent ordning, når man laver håndværksydelser som i Sverige, så det ikke bliver stop-and-go (frem og tilbage). Det er den bedste måde at bekæmpe sort arbejde på, siger René Christensen.

Venstre vil hellere bruge håndværksfradraget på mindre ydelser som rengøring og børnepasning, siger skatteordfører Louise Schack Elholm.

- Det, der virker allerbedst, er et fradrag for servicedelen. Det hjælper danske familier og ældre mennesker i dagligdagen til rengøring, børnepasning og andet, siger Louise Schack Elholm.

- Derfor så vi gerne større fokus på det fremover.

Hun henviser til erfaringerne fra Sverige, som skildres i Skatteministeriets rapport. Håndværkerfradraget fik en grøn vinkel i 2015 med støtte fra SF og Alternativet. Det var et politisk kompromis, påpeger Louise Schack Elholm.

- Venstre ønskede at fortsætte boligjobordningen. Det kunne Alternativet og SF godt se, hvis vi lavede det til en grøn boligjobordning. Så fik begge parter ønskerne opfyldt, siger Venstres skatteordfører.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093