23948sdkhjf

Hva’ er det med ham Prins Henrik?

Her kan du få en fornmmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen. I dag om Prins Henrik
- Hva’ pokker er der galt med ham prins Henrik? Det kan han altså ikke være bekendt over for Margrethe, siger mester, som straks får medhold af flere af svendene i skurvognen.

- Jeg skulle da lige have behandlet fruen derhjemme på samme måde. Så var jeg blevet lagt på is nogle måneder – både med hensyn til det ene og det andet, siger en af svendene.

Mester og svende er enige om, at prins Henrik har gjort et stort arbejde for Danmark gennem årene, men at han nu sætter Margrethe i forlegenhed. Og det har hun altså ikke fortjent.

- Måske er det de sidste krampetrækninger for monarkiet, som vi kender det i dag, siger den yngste svend.
- Jeg har såmænd stor respekt for Kongehuset, men aftalen er vel så også, at de opfører sig ordentligt. Det kan jo aldrig blive Margrethes problem eller opgave at ”udnævne” Henrik til Konge eller Konge-gemal, siger svenden.

- Han kan sgu’ kalde sig, hvad han vil. Men han skal altså behandle Margrethe ordentligt, siger mester, mens han hiver mobiltelefonen frem for at sende en kærlig sms til ”dronningen” derhjemme.

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062