23948sdkhjf

SE VIDEO: Akku-havemaskiner med saft og kraft

Milwaukee’s M18 FUEL haveserie imponerer både hvad angår power og driftstid
Milwaukee vil med en ny serie akku-maskiner sparke benzinmaskinerne ud af haverne og parkerne. Og det er tæt på at lykkes med de tre have- og parkmaskiner som Milwaukee har sendt på markedet.
Mester Tidende har testet en løvblæser, en hækkeklipper og en buskrydder i Milwaukees M18 FUEL serie og dommen fra Mester Tidens testhold er entydig:
- Det er meget solide og kraftige maskiner. Når man tænker på, at det er akku-maskiner, så er vi især imponerede over den power maskinerne har samt ikke mindst driftstiden, siger testholdet.
De lægger bl.a. vægt på, at 18V maskinerne er stærke nok til at klare de opgaver som tilsvarende maskiner på ledning eller benzinmodeller ellers løser.
- Det er klart, at der findes større benzindrevne modeller, som er er stærkere. Men i det segment Milwaukee’s akku-maskiner skal arbejde kan de uden problemer klare opgaverne, understreger testholdet.

Se de tre havemaskiner i aktion (Video: John Ehbrecht/Lejre Foto)


18V 9 Ah batterier
En af de helt store fordele ved akku maskiner er, at de i forhold til benzindrevne maskiner hverken larmer eller oser.
- Det er selvfølgelig en helt klar gevinst og betyder i virkeligheden, at man mange steder kan starte arbejdet tidligere end man ville kunne med benzindrevne maskiner uden at forstyrre beboerne. Dog skal man nok være lidt varsom med at bruge løvblæseren helt så tidligt. For den kan man altså godt høre, når den er i sving, men det er stadig et væsentligt lavere lydniveau end der benzindreven modeller, fremhæver testholdet. Derudover er det naturligvis også mere komfortabelt for brugeren. Men glem ikke høreværn og sikkerhedsbriller.
De tre have- og parkmaskiner er en del af Milwaukees 18V FUEL serie og er i testudgaverne monteret med 9 Ah batterier. Så der er så at sige masser af ”brændstof” på tanken.

Fleksibel buskrydder
Det første testholdet bemærker efter at have testet M18 FUEL buskrydderen er, at der mangler et øje til at hæfte en sele fast i:
- Med den driftstid, som busryderen har ville det være rart med en sele. Det er imponerende, at man faktisk kan arbejde i op til en times tid på en enkelt opladning, mener testholdet.
De fremhæver også, at man elektronisk kan vælge om buskrydderen skal køre med lav eller høj hastighed. Med høj hastighed er der maser af power til at rydder tykkere buskads, mens den lave hastighed er velegnet til græstrimning, Ved at vælge den lave hastighed øger man naturligvis samtidig driftstiden.

Blæser med 160 km/t
Milwaukee’s bud på en løvblæser kan på det nærmeste blæse pelsen af enhver schæferhund. Men det er nu ikke det, løvblæseren skal bruges til.
Testholdet testede bl.a. løvblæseren i forbindelse med opsamling af hæk-afklip og her var der masse af saft og kraft til at blæse bøgehæk-afklippet sammen i bunker.
- Løvblæseren kan også bruges til at samle blade og lignende, ligesom den i en snæver vending vil kunne blæser hele firmabilen ren. Man skal dog huske at åbne dørene, så man ikke bare hvirvler støvet og gamle McDonald-æsker rundt, griner testholdet.
Løvblæseren når maks. hastigheden på 160 m/t på bare et sekund.

Hurtig hækkeklipper
Da testholdet får hækkeklipperen i hænderne og monterer batteriet bliver den både løftet og vejet i både højre og venstre hånd:
- Balancen er god, men den er lidt tung i det, mener flere fra testholdet.
Med batteri vejer hækkeklipperen næsten 5 kg.
- Men balancen er i orden og det store 9 Ah batteri betyder at du selv går flad inden batteriet går fladt, siger testholdet, som også er godt tilfreds med snitlængden på 60 cm.
- Der er jo ikke så meget at indstille og justere på en hækkeklipper. Her gælder det først og fremmest om at få gang i klipperiet og have føling med maskinen. Og ikke mindst power nok til klippe i glidende bevægelser. Det giver det bedste resultat og det skåne kroppen mest muligt, siger testholdet, der er godt tilfreds med klippekvaliteten.


M18 FUEL buskrydder M18 CLT
Ryddebredde: 35 – 40 cm
Trimmertråd diameter: 2 – 2,4 mm
Omdr./min.: 0 - 4600 / 0 - 5800
Udløser: Variabel hastighed
Trådfremføring: Bump-Feed
Længde: 187 cm
Vægt med batteri: 5,6 kg


M18 FUEL løvblæser M18 CBL
Maks. luftvolume: 12,74 m3/min.
Maks. lufthastighed: 160 km/t
Nominel støj (dB): 63 (ANSI B175)
Fartpilot: Ja
Længde: 98 cm
Vægt med batteri: 3,7 kg


M18 FUEL hækkeklipper M18 CHT-0
Bladets længde: 600 mm
Skærekapacitet: 20 mm
Slag pr. minut: 3400
Gearkasse: Metal
Længde: 116 cm
Vægt med batteri: 4,95 kg

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106