23948sdkhjf

Top 10: De største byggeprojekter i maj

Omdannelsen af FL Smidths gamle fabriksgrund i Valby tager form. Yderligere et byggeri med boliger og butikker er netop igangsat.

Efter mere end 100 år med produktion af maskiner til cementindustrien omdannes den tidligere FL Smidth-grund i Valby i disse år til en moderne bydel med boliger, butikker, erhverv og grønne pladser.

Hundredvis af boliger allerede opført i Valby Maskinfabrik, som den nye bydel er døbt. Og med igangsætningen af Allé Huset – eller VA1 – vil man snart kunne fornemme konturerne af den kommende bebyggelse ud mod Vigerslev Allé.

Det er De Forenede Ejendomsselskaber (DFE), der står bag Valby Maskinfabrik, som udvikles med afsæt i Henning Larsen Architects’ masterplan for det gamle fabriksområde.

En stor del af de nye boliger er opført af WR Entreprise, der også er valgt som totalentreprenør på byggeriet af Allé Huset – en karrébebyggelse bestående af 139 boliger, 3.000 kvadratmeter butikker i stueplan og 3.000 kvadratmeter kælder.

- Vi begyndte at støbe fundamenter til byggeriet ud mod Vigerslev Allé for et par uger siden, og det er den tiende enhed, vi opfører derude. Samtidig er vi i fuld gang med et meget stort byggeri med 415 lejligheder ud mod Gammel Køge Landevej. Det består af fire bygninger, som opføres oven på en stor fælles p-kælder, fortæller bygmester Willy Rasmussen fra WR Entreprise til Building Supply.

Fuldt udviklet vil Valby Maskinfabrik rumme omkring 160.000 etagemeter. Foruden de 1.200 boliger får området omkring 1.500 arbejdspladser, hvoraf nogle indrettes i gamle fabriksbygninger, som er bevaret fra områdets tid som cementfabrik.

Fakta om Valby Maskinfabrik VA1

Adresse: Vigerslev Allé, 2500 Valby
Areal: 15.000 kvadratmeter
Budget: 250 mio. kroner
Bygherre: De Forenede Ejendomsselskaber A/S
Bygherrerådgiver: Aicon A/S
Totalentreprenør: WR Entreprise A/S
Arkitekt: Arkitema Architects K/S‎
Ingeniør: Norconsult A/S
Ingeniør: Erik Pedersen Rådgivende Civilingeniører ApS
Byggeperiode: Maj 2017 - juni 2018
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093