23948sdkhjf

Få så kradset de penge hjem, SKAT!

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen. I dag om SKATs manglende evne til at inddrive gæld
- Det er da helt vanvittigt med SKAT. Hvis det havde været en privat virksomhed havde de for længst måtte dreje nøglen, siger mester.

- Nu rekonstruerer politikerne så det hele og deler SKAT op på flere forskellige adresser og flere forskellige områder med endnu flere forskellige chefer. Det kommer da til at gå af H til, siger mester.

Han mener, at SKAT skulle tvinges til at hive de 80-90 mia. kr. som danskerne skylder i skat o.a. hjem.
- Det kan godt være, at det for mange af milliardernes vedkommende vil koste flere penge at inddrive gælden end den samlede gæld. Men det er ikke retfærdigt, at nogle borgere skal have lov til at spekulere i, at SKAT er nogle kvajpander og ikke formår at klare den opgave de er sat til at klare, raser mester.

En af svendene er også godt træt af SKAT og mener, at de 12-13 mia. kr. som er udbetalt uretmæssigt i refusion af udbytteskat bør følges til dørs.

- Men måske handler det allermest om, at få nogle ansvarlige ledere ansat i SKAT. Nogle med hår på brystet som kan skære i gennem, mener mester.

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084