23948sdkhjf

Altan.dk risikerer sagsanlæg

Altaner er ikke udført i overenesstemmelse med de hos kommunen godkendte tegninger

En række altanejere mener, at deres altaner fra Altan.dk er ulovlige. Nu truer de med at trække byggefirmaet i retten.

Det skriver Børsen.

- Jeg har fået flere henvendelser fra forskellige ejerforeninger, som har problemer med altaner, de har fået opsat. Udbedres manglerne ikke, vil der skulle rejses en sag, siger advokat Claus Hastrup Knudsen, partner i advokatfirmaet Németh & Sigetty, der for nyligt har haft et møde med de pågældende altanejere.

Årsagen til miseren er, at de opsatte altaner er ikke udført i overenesstemmelse med de hos kommunen godkendte tegninger. Det bekræfter Claus Hastrup over for Børsen.

Erkender fejl
Adm. direktør i Altan.dk, Casper Knudsen, erkender, at der tidligere har fejl i nogle af tegningerne.

Han understreger dog over for Børsen, at der er styr på sagerne nu og at de fejl man har lavet vil blive udbedrede.

Altan.dk har da også allerede været i kontakt med to ud af tre af de altanejere, der har haft et møde med advokaten.

Konkurrent bag
Det er direktøren for det konkurrence firma Minaltan, Jonas Juul-Olsen, der har mobiliseret altanejerne, da han fik en mistanke om, at der var noget galt.

Han understreger, at det er af rent og skær etiske årsager, at han har taget kontakt til altanejerne - og ikke ud fra et konkurrende perspektiv. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094