23948sdkhjf

Enighed på bordpladefabrik: Nej tak til tvangsoverarbejde

Når den nye overenskomst mellem LO og DA giver chefen mulighed for at kræve en times overarbejde om dagen, så bliver det uden bordpladefabrikken DFI-Geisler i Nykøbing Mors.

Der har ledelse og ansatte indgået en aftale om, at den nye mulighed ikke kan anvendes. Ledelsen har helt enkelt frasagt sig overenskomstens nye gode med en underskrift på papir.

Og der er rigtigt gode grunde til det, mener Jesper Sørensen, som er produktionschef.

- Vi kunne bare mærke på vores medarbejdere under hele forløbet med ny overenskomst, at det fyldte rigtig meget i deres bevidsthed. At vi skulle have mulighed for at tvinge dem til overarbejde. Det har en negativ klang, og så fyldte det mere i vores dagligdag, end der var grund til, og det overskyggede alle de positive ting i overenskomsten, siger han til Wood Supply.

Han fortæller, at det aldrig har været et problem for DFI-Geisler at få medarbejderne, hvoraf mange er erfarne og har været i mange år i firmaet, til at arbejde ekstra, når der var behov.

- Så derfor kunne vi ligeså godt fjerne den usikkerhed for medarbejderne.

Har medarbejderne givet noget ved forhandlingsbordet for at få jer til at skrive under?

- Nej, sådan er det slet ikke foregået. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er motiverede og effektive medarbejdere, man har den dag, hvis man tvinger dem til overarbejde. Det er også sådan noget, man kan tænke.

Kan andre virksomheder lære af jeres erfaringer på området?

- Det synes jeg. Kan man opnå en lokal enighed mellem firma og medarbejdere og få den fornødne fleksibilitet om overarbejde, så ser jeg ingen grund til at gøre brug af overenskomstens nye mulighed.

Betyder det, at DFI-Geisler er imod overenskomstresultatet?

- Det vil jeg så ikke sige. Der er nogen, der har forhandlet på vores vegne med nogle intentioner. Det giver måske god mening for nogle. Bare ikke her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079