23948sdkhjf

Intego åbner endnu en afdeling

Elinstallatøren skal dele en nyopført kontorbygning med en af sine store kunder.

I løbet af foråret etablerer Intego sig i Randers, hvor virksomheden rykker ind i en nyopført kontorbygning på adressen Bogensevej 40A.

Afdelingen starter ud med en lille håndfuld medarbejdere og en klar ambition om vækst:

- Vi er alle bosatte i Randers-området, og vi ser derfor ekstra meget frem til at blive en integreret del af lokalområdet i vores arbejde. Vi forventer, at vi i alt har cirka 10 fastansatte, inden året er omme, siger afdelingsleder Henrik Hougaard ifølge Integos hjemmeside.

Med etableringen i Randers har Intego nu 13 afdelinger, som samlet beskæftiger mere end 600 medarbejdere.

Henrik Hougaard forklarer, at den nye afdeling skal styrke Integos tilstedeværelse i området mellem hovedsædet i Aalborg og Aarhus-afdelingen.

De nye lokaler i Randers skal deles med Cramo Adapteo, som er en af Integos større kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189