23948sdkhjf

Nordens højeste er på tegnebrættet

BIG er hyret som arkitekt på nyt kæmpeprojekt med H.C. Andersen-tema i København.

De seneste 2½ år har Kurt Immanuel Pedersen og John Christensen arbejdet på et en ambitiøs plan om at bygge Nordens højeste hus.

Går alt, som de to idémænd ønsker sig, kan de i 2025-27 åbne H.C. Andersen Adventure Tower på 280 meter i Københavns Nordhavn.

Det skriver Berlingske.

Bjarke Ingels’ tegnestue, BIG, er valgt som arkitekt på det vilde projekt, der anslås at løbe op i omkring 6,5 mia. kroner.

I H.C. Andersen-tårnet indrettes boliger, detailhandel, hotel og udkigsplads, og rundt om etableres en oplevelsespark lidt større end Tivoli.

De to idémænd vurderer, at projektet vil skabe cirka 8.000 job i den 4-5 år lange byggefase og yderligere 1.500-1.800 nye arbejdspladser på permanent basis.

Første spadestik ligger dog formentlig nogle år ude i fremtiden. I første omgang handler det om at få økonomien og den politiske godkendelse på plads.

Ifølge Berlingske skal projektet i denne måned behandles første gang i Københavns Kommunes Miljø- og Teknikudvalg, og i midten af juni er projektet på dagsordenen hos Økonomiudvalget.

Foruden BIG involverer projektet aktører som Züblin, SLA og Rambøll. Desuden er det planen, at  Forrec, som blandt andet har designet Universal Studios i Florida og Legoland i Tyskland, skal indrette oplevelsesparken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094