23948sdkhjf

Mester bruger flere penge på personalegoder

På blot et år er værdien steget med 70 procent, men små virksomheder glemmer at indberette til skat.
Det er blevet voldsomt populært at give medarbejderne en ekstra gevinst på arbejdspladsen.

På blot et år er det samlede beløb for personalegoder, som virksomhederne indberetter til Skat, vokset fra 114 mio. i 2015 til hele 195 mio. sidste år. Det er en vækst på 70 pct., oplyser revisionsvirksomheden BDO.

I runde tal viser opgørelsen fra Skat, at der i sidste år var 50.000 medarbejdere, der modtog så store skattepligtige personalegoder – ud over fri telefon, fri bil mv. - at arbejdsgiveren skulle indberette det til Skat.

Kender ikke reglerne
- Der findes ikke nogen nærmere forklaring på den markante stigning i beløbene, forklarer Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i BDO i revisionsvirksomhedens nyhedsbrev.

- I vores øjne er de imidlertid en bekræftelse på, at arbejdsgiverne tager deres indberetningspligt ganske alvorligt, siger han

Men beløbet burde måske være højere endnu. Og forklaringen er, at lederne af de små og mellemstore virksomheder ikke oplyser de tal for medarbejdernes personalegoder, som de faktisk burde.

- Der er ingen grund til at tro, at alle goder bliver indberettet. Reglerne er nemlig så komplicerede, at der stadig er et betydeligt antal, især mindre virksomheder, som ikke kender til, hvornår de skal indberette, og derfor ikke gør det, vurderer Henning Boye Hansen.

BDO har set på tallene fra Skat og har regnet sig frem til at i gennemsnit modtog hver af de 50.000 medarbejdere skattepligtige personalegode til en værdi af 3.845 kr.

To typer af goder
Ud over fri bil, fri telefon og enkelte andre findes der to typer af personalegoder, som arbejdsgivere er forpligtet til at indberette til Skat.

Den en type omfatter eksempelvis bonusrejser, weekendophold, middage på gode restauranter, billetter til koncerter eller sportsbegivenheder, større gaver og fri computer, der ikke bruges i arbejdet, men som alligevel er stillet til rådighed uden lønnedgang.

Den anden type omfatter bruttolønsfinansierede computere samt visse personalelån.

- Selvom stigningen er markant, er de gennemsnitlige beløb pr. person stadig på et relativt beskedent niveau. Antallet af personer, som der er indberettet for, er kun vokset med 0,28 procent, fortæller Henning Boye Hansen fra BDO.

BDO er en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed og del af det internationale BDO netværk af uafhængige medlemsfirmaer. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 68.000 medarbejdere i 154 lande.

Oversigten og tallene for de forskellige typer at personalegode, som BDO har opgjort findes her .
Læs mere om: skat
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078