23948sdkhjf

Topchef stopper hos Danfoss

Niels B. Christiansen takker af til sommer.

1. juli skifter Danfoss ud i toppen. Her overtager vicedirektør Kim Fausing stillingen som administrerende direktør efter Niels B. Christiansen. Det oplyser Danfoss i en pressemeddelelse.

- Niels’ mission hos Danfoss er afsluttet med glans. Alle finansielle figurer peger i den rigtige retning, forretningen vokser, og organisationen er i god form. Jeg finder det kun naturligt, at en direktør efter 12 år ved roret ønsker nye udfordringer, og på vegne af bestyrelsen og mig selv vil jeg takke Niels for hans enestående lederskab hos Danfoss. Samtidig er jeg glad for, at vi har sådan en højkompetent efterfølger som i Kim Fausing, der i de sidste ni år har spillet en vigtig rolle i den positive udvikling i Danfoss, siger Jørgen Mads Clausen.

Det er en tilfreds Niels B. Christiansen, der takker af hos Danfoss.

- Vi har fokuseret forretningen, optimeret maskinrummet, vi vokser, og vores digitale transformation er på sporet. Det har været en kæmpe holdindsats at lede sådan en fundamental transformation. Jeg er glad for at videregive et stærkt Danfoss i optimal form og vide, at det er i gode hænder. Tiden er rigtig – både for Danfoss og mig. Jeg er klar til at tage nye udfordringer – præcis hvad har jeg ikke besluttet endnu, siger Niels B. Christiansen.

Kim Fausing er godt klar over, at det er store sko, han skal fylde ud, men han er klar på udfordringen:

- Jeg har følt mig hjemme hos Danfoss fra dag et, og det bliver en spændende udfordring at fortsætte rejsen i rollen som direktør. I ledelsesteamet har vi defineret strategien og den fremtidige retning for Danfoss, og vi fortsætter med at følge de planer, vi har lagt frem. Jeg ser frem til de nye opgaver, som jeg vil tilgå med stor respekt. Og jeg ser frem til at fortsætte udviklingen af Danfoss sammen med det stærkt Danfoss-team og bestyrelsen, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084