23948sdkhjf

Lukrativt marked løfter Bravidas omsætning

Mangel på arbejdskraft

"Det er svært at tiltrække den fornødne arbejdskraft, og derfor skal vi være mere forsigtige med at tage opgaver. Det nytter ikke at tage masser af ordrer ind, hvis ikke man har kapaciteten til at bide over dem," siger Bravida-direktør Bent Andersen i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad i anledning af regnskabet.

Læs hele interviewet her.

Bravida Danmark satser hårdt på at udvide selskabets serviceforretning, som spiller en central rolle i den forretningsplan, der skal eksekveres frem mod 2020.

Adm. direktør Bent Andersen er derfor uden tvivl tilfreds med, at netop serviceforretningen bidrager væsentligt til, at Bravida Danmark løftede omsætningen med 16 procent i fjerde kvartal af 2016 sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Læs mere: Servicemarkedet er teknikbranchens pengemaskine

Teknikentreprenøren har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at det danske selskab omsatte for 642 mio. svenske kroner (DKK 505 mio.) det sidste kvartal af 2016. Det bringer den samlede omsætning for det forrige kalenderår op på 2.278 mio. svenske kroner (DKK 1.791 mio.), hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til 2015.

Solid ordrebrog
Driftsresultatet blev på 114 mio. svenske kroner mod 108 mio. svenske kroner i 2015, og selv om der altså også her er tale om en fremgang, blev indtjeningen sidste år negativt påvirket af to projektnedskrivninger i første kvartal 2016.

Ved udgangen af 4. kvartal 2016 var ordrebeholdningen i Bravida Danmark på 1.689 mio. svenske kroner, hvilket er en stigning på 18 procent i forhold til året før. Det gennemsnitlige antal medarbejdere var i 4. kvartal 2016 1.602 mod 1.446 i 4. kvartal 2015.

Fakta: Bravida Danmarks Q4 i tal

  • Omsatte for 642 mio. svenske kroner i 4. kvartal af 2016, hvilket er en stigning på 16 % i forhold til omsætningen i 4. kvartal 2015.
  • Driftsresultatet blev 44 MSEK for 4. kvartal 2016, en stigning på 29 % i forhold til 4. kvartal 2015.
  • Ordreindgangen blev på 493 MSEK i 4. kvartal 2016 mod 571 MSEK i 4. kvartal 2015


Læs også:

Bravida leverer rekordoverskud

Brancheanalyse:
Teknikentreprenørerne skuffer egne forventninger

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109