Ny slagskruemaskine er god for ørerne
SE VIDEO: Hydraulik-funktion i ny Milwaukee slagskruemaskine har reduceret støjniveauet med 50 pct.
Den eneste ulempe ved slagskruemaskiner er, at de larmer helt forfærdeligt.
MEN. Det problem er nu løst. Milwaukee har således sendt en 18V akku-slagskruemaskine (M18 FQID-50X SURGE) på markedet, som i forhold til de tidligere modeller har reduceret støjniveauet med hele 50 pct.
Undertegnede prøvede selv den nye slagsskuretrækker på en stor Milwaukee-forhandlerevent i Berlin i januar måned. Og der er altså en verden til forskel. At bruge den nye maskine i forhold de traditionelle er som at hente børn i børnehaven. Altså lige i det sekund man træder ud fra børnehavens skrig og skrål og ud på P-pladsen, hvor der er mere ro i ørerne.
Også færre vibrationer
Det er en nyudviklet teknologi, som Milwaukee kalder Fluid Drive, der har reduceret støjniveauet. I stedet for at banke stål mod stål med hammer og ambolt, så overføres kræfterne i slagskruetrækkeren via en hydraulisk mekanisme.
Som en meget væsentlig sidegevinst, så reducere det også vibrationerne i den nye slagskruemaskine. Op mod 3 gange mindre vibration. Så det batter altså noget.
Thomas Møller, der er produktchef hos Milwaukee Tool, forklarer, at det er almindeligt for 1/4 tomme Hex slagskruemaskiner at have et moment på op til 203 Nm.
- Det overrasker derfor brugerne, at den nye slagskruemaskine har et moment på bare 50 Nm. Forskellen er topmomentet i forhold til det vedvarende moment. En traditionel slagskruemaskine opnår topmomentet meget hurtigt, men den holder det kun i kort tid. Med det længere vedvarende moment fra den nye maskine opnås topmomentet hurtigere, og det fastholdes i længere tid. Det gør det muligt at udføre samme mængde arbejde ved et lavere moment, siger Thomas Møller.
I lighed med alle de andre M18 FUEL-produkter har den nye slagskruemaskine kulfri motor og REDLINK PLUS overbelastningsbeskyttelse.
Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.