Jørgen Egeskov, (foto: DTL)

Egentlig var Jørgen Egeskov ikke i tvivl om, hvad han ville. Et kig på dåbsattesten viste, at han var 66 år, og at han derfor var nødt til at tage sit liv - og firma - op til revision. Det ville være bedst at sælge den vognmandsvirksomhed, han startede den 3. december 1982 - Vamdrup Specialtransport.

»- Jeg havde ingen aftagere, siger Jørgen Egeskov. Jeg har to døtre. De har godt nok været med i bestyrelsen, men derudover er de engageret andre steder. De har deres egne job - og de har set, hvor meget far har arbejdet. Det havde de ikke lyst til.

- Jeg kunne selvfølgelig fortsætte i nogle år endnu. Jeg kunne også ansætte en direktør; men så kom muligheden for at sælge til BMS. Det var ikke særligt svært at nå til enighed med dem om, at de kunne overtage alle aktiver.

Sådan blev det. Den 30. december 2016 overtog BMS vognmandsfirmaet Vamdrup Specialtransport. Overtagelsen omfatter medarbejdere, materiel og lejemålet - og ikke mindst rettighederne til navnet.

Det var afgørende for BMS, at navnet og alle 24 medarbejderne fulgte med over til BMS. Det var Jørgen Egeskov naturligvis også selv glad for.

- Jeg har været så privilegeret at have nogle meget dygtige medarbejdere, og det glæder mig, at der er brug for dem alle, siger han.

- Vi er underlagt BMS’ hovedafdeling i Nørresundby. På sigt kommer der nok en afdelingsleder, men vi bestemmer selv vores opgaver inden for BMS’ retningslinier. Vi fortsætter med at betjene vores nuværende kunder. Vi tager nye kunder ind og servicerer alle, som vi altid har gjort. På den måde er der ingen forandringer.

Fortsætter et halvt år

For Jørgen Egeskov bliver der dog tale om store forandringer, når han i løbet af året helt skal lægge vognmandsbranchen bag sig og finde sig tilrette i en ny tilværelse. Han fortsætter på konsulentbasis i et halvt år og kan derefter træde til på adhoc-basis.

Jørgen Egeskov nåede at være vognmand i 34 år og 28 dage. Han var godt 30 år, da han startede som vognmand.

Starten var lidt tilfældig. Han havde tidligere kørt som chauffør, men arbejdede som værkfører på en glasfiberfabrik, da hans tidligere arbejdsgiver - vognmand Holger Dahl - spurgte, om han var interesseret i at købe den kranbil, han tidligere havde kørt.

- Jeg havde stadig dieselolie i blodet, så jeg sagde ja, siger Jørgen Egeskov, og den beslutning har han aldrig fortrudt.

- Det har været givende, det har været interessant, og jeg har fået indsigt i rigtig mange ting ved at være vognmand. Men det at være vognmand, det har haft sin pris på hjemmefronten. I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg ikke har brugt så meget tid sammen med familien, som man burde - men som vognmand er man forpligtet til at køre ud, når kunderne vil have det. Man kan ikke bare vente til i morgen.

Altid specialtransport

Transportmagasinet: Har det altid været specialtransport?

- Ja, lige fra starten. Kraner og specialtransport har altid haft min interesse, og det har jeg kørt på hele vejen igennem.

Da Jørgen Egeskov var størst, havde han 30 biler. Det var lige før, finanskrisen startede. Men finanskrisen satte en brat opbremsning. Det skete næste fra den ene dag til den anden.

I marts 2009 stod alt pludselig stille. Han kunne ikke engang skille sig af med noget af materiellet. Markedet var fuldstændig overmættet. Brugtmarkedet var totalt ødelagt. Så en del af materiellet måtte bare stilles til side. Heldigvis havde selskabet så god likviditet, at krisen blev klaret; men det var en utrolig hård tid.

Svære vilkår

Helt generelt mener Jørgen Egeskov, at specialtransport har store udfordringer med økonomi og vilkår.

- Det er en meget barsk branche. De marginaler, der bliver kørt til, er for små. De dækker ikke risikoen. At køre med specialtransporter indebærer en større risiko end at køre med almindeligt gods.

- Jeg har været så privilegeret at have dygtige medarbejdere, så vi har aldrig haft et uheld. Hvis vi har haft en skade, har det været i småtingsafdelingen. Selv vores forsikringsselskab har ikke kunnet forstå, hvordan vi har kunnet køre sådan en vognmandsforretning helt uden skader af nogen art.

Større risiko for uheld

- Risikoen for skader og uheld er stor, når man kører med specialtransport. Bare en enkelt skade er nok til at få overskud vendt til underskud. Og man må også være stor nok til at sige nej til opgaver. Hvis man ikke kan få overskud ud af opgaven, skal man hellere sige nej tak til ordren.

Det var også derfor, at han for et par år siden holdt op med at køre med vintertjeneste. Det var simpelt hen for hårdt ved materiellet.

Formand for DTL

Arbejdet som vognmand har også bragt Jørgen Egeskov ind i organisationsarbejde.

- Organisationsarbejde har altid haft min interesse. Jeg har altid ment, at det var vigtigt med ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver og arbejdstager skal lytte til hinanden. De skal respektere hinanden. De skal overholde de aftaler, de indgår med hinanden.

Transportbranchens svøbe

- Hvis alle gjorde det, ville branchen være forskånet for "urent trav". Det er transportbranchens svøbe, at der er urent trav i branchen. Jeg vil hellere have, at man overholdt alle aftaler og regler og love, og så kunne man konkurrere med hinanden på kvaliteten af ens arbejde.

Organisationsarbejdet startede lidt tilfældigt for Jørgen Egeskov. Da han startede som vognmand i 1982, meldte han sig som en helt naturlig ting ind i den lokale vognmandsforening, Kolding og Omegns Vognmandsforening med i alt 40 medlemmer.

- Dengang var det kutyme at melde sig ind i en vognmandsforening, når man startede som vognmand. Man gik med til møderne og mødte op til generalforsamlingerne. Og fordi man ikke kunne holde sin mund, blev jeg spurgt, om jeg ikke ville med i bestyrelsen.

- Så gik det slag i slag derudaf. Og pludselig var jeg formand for vognmændenes paraplyorganisation, DTL. Det var jeg i årene 2007-2014.

Transportmagasinet: Går det ikke ud over sin vognmandsforretning, at man også er organisationsformand?

- Jo. Man bruger meget tid på organisationsarbejdet. Jeg har været så privilegeret at have en fantastisk dygtig medarbejderstab, som bare kunne gå ind og overtage mit arbejde. Det betød ikke noget, om jeg var væk en dag eller to. Firmaet kørte fuldstændig videre i samme regi.

- Det er en betingelse for, at man kan gå ind i organisationsarbejde, at man har baglandet i orden. Det er virkeligheden også en betingelse for at være vognmand. Familien må være indstillet på, at man bruger meget tid på sit arbejde. Rigtig meget tid.

Og tid til familien bliver der mere af nu. Den skal bruges på børn og børnebørn, familie og vennekreds og rejser i ny og næ.

En sejltur i sejlbåden bliver der også tid til nu.

- Nogle spørger til, om jeg også får tid til at skrive erindringerne, men det er nok uvis lige p.t.