23948sdkhjf

XR-opdatering sidder lige i skabet

SE VIDEO: DeWalts opdaterede 18V XR-serie byder på stærkere og mere kompakte maskiner
Selvom lanceringen af DeWalts 54V FlexVolt maskiner fylder meget i mange af landets byggemarkeder, så er er god grund til ikke helt at glemme DeWalts effektive 18V XR-maskiner.
DeWalt opdatererede sidste år den kulløse XR-serie med en skruemaskine, en slagboremaskine og en slagskruetrækker. Og vanen tro blev de markedsført massivt som mere kraftfulde og mere kompakte.



- Og den påstand holder, mener Mester Tidendes testhåndværkere, som har haft de tre maskiner i hænderne.
- De tre opdaterede maskiner er et godt bud på et værktøjssæt til en håndværker som løser mange forskellige bore- og skrueopgaver. I nogle tilfælde vil bare to af maskinerne give tilstrækkelig fleksibilitet, men med alle tre kan du næsten løse alle gængse bore- og skrueopgaver, mener Mester Tidendes testhåndværkere.

De fremhæver i samme åndedrag, at de slanke, gummibelagte greb er blandt markedets bedste.

Test din nye maskine
Selvom de tre nye maskiner ikke er testet sammen med de maskiner, som de afløser, så er testhåndværkerne ikke i tvivl om, at der er ekstra saft og kraft i de opdaterede maskiner.
- Det er vigtig at kunne stole på sin maskine og have en fornemmelse af, hvor stærk den er. Derfor er det vigtigt, når man får en ny maskine, at man ikke barer buldrer løs, men lige tester maskinen med forskellige skruestørrelser og -typer og med forskellige hastigheder, gear og momentindstillinger o.a. Dermed får man en fornemmelse af, hvordan man skal betjene maskinen korrekt, understreger den ældste af testhåndværkerne.

De øvrige, lidt yngre svend er mere stemt for bare ”at give den gas”, men indrømmer, at det godt kan koste nogle skrammer, brækkede skruer og smadrede bits, hvis man ikke formår at forvalte maskinens kræfter korrekt.

Masser af lys
De tre nye modeller, DCD791 skruemaskine, DCD796 slagboremaskine og DCF887 slagskruetrækker, er alle opdaterede med kulløs og mere kraftfuld motor med højere hastighed og større kraft ved flere forskellige opgaver. De nye maskiner er samtidig mere kompakte, lettere og med en reduceret værktøjslængde på op til 7 mm.

Der er indbygget LED-belysning med fokuslinse på skruemaskinen og slagboremaskinen. Den nye, vinklede lyskilde giver mindre skygge omkring arbejdsområdet, og derudover er der tre lysindstillinger, hvor den højeste giver hele 60 lumen af 20 minutters varighed og altså fungerer som den perfekte arbejdsbelysning.

Der er også bedre kontrol med slagskruetrækkerens tre hastigheder. Maskinen er desuden forsynet med den nye, innovative funktion, ”Precision Drive”, hvor maskinen arbejder med 1 000 omdrejninger i minuttet og gør et kort ophold, før slagfunktionen aktiveres. Precision Drive er god til præcisionsskrueopgaver, hvor materialer, skruer og bits ellers risikerer at gå i stykker.

Nye XR-maskiner
Mester Tidende har testet DeWalt DCD791 skruemaskine, DCD796 slagboremaskine og DCF887 slagskruetrækker.
Håndværkerne mener:
Meget kraftfulde
Kompakte og fleksible
Nem betjening
Super godt lys
Godt gummibelagt greb
Spændende Precision Drive
CD791, DCD796 og DCF887 fås alle i løs version, med 2 x 2Ah-batterier og lader og med 2 x 5Ah-batterier og lader

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078