23948sdkhjf

Kaos i vestjysk bredbåndsudbud

Ringkøbing-Skjern Kommune ophæver kontrakt om udrulning af bredbånd, men det kan blive dyrt i erstatningskrav
Det har været en omstændelig affære for Ringkøbing-Skjern Kommune at forsøge at få et EU-udbud på etablering af hurtigt bredbånd i kommunen. Kommunen havde indgået en aftale med det lokale energiselskab, Eniig, men beskyldes nu for at holde andre interessenter udenfor.

70 mio. kroner i lånepulje

Kommunen lånte i september 2014 et beløb på 70 mio. kroner til at gennemføre bredbåndprojektet, som så skulle udbydes. Til at styre udbuddet hyrede man rådgivningsvirksomheden Netplan, og denne virksomhed planlægger kommunen nu at anlægge sag imod, fordi udbuddet er gået i vasken, og har kostet kommunen foreløbig omkring 4,2 mio. kroner på at gennemføre.

Sagen er at man tilsyneladende har undladt at høre andre teleselskaber, inden man indgik aftalen med Eniig, det tidligere Energi Midt.

Det er faldet teleselskabet AirNet for brystet, og de har sammen med Teleindustrien i Danmark, klaget over udbuddet til EU-kommissionen. Kommunen har nu bebudet at man vil søge erstatning fra den tekniske rådgiver Netplan, for ikke at levere varen.

Måske erstatningskrav

Hvorvidt Eniig, der havde allieret sig med bredbåndsleverandøren RAH Fiberbredbånd, vil søge erstatning fra kommunen på den tabte ordre, vides ikke.

Det er anden omgang, at projektet har været i udbud. Første gang blev det aflyst, fordi kommunen ikke havde råd til at gennemføre projektet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173