23948sdkhjf

Brexit koster Idealcombi millioner

Efter ny omsætningsrekord forventer vinduesfabrikken nu tilbagegang. Årsagen skal findes i Storbritannien.

Efter endnu et år med vækst i ind- og udland kunne Idealcombi for nylig offentliggøre et 2015/16-regnskab med det hidtil højeste omsætningsniveau.

Den hidtidige rekord fik dermed kun lov at stå i et år – og er nu overgået med næsten 100 millioner kroner.

Resultatet følger med og lander på den gode side af 43 millioner kroner før skat.

Væksten kommer fra både ind- og udland og er især drevet af det engelske marked, som forud for EU-afstemningen var i en ”særdeles positiv udvikling”.

Men netop briternes kommende udtræden af EU rammer Idealcombi så hårdt, at ledelsen i det nye regnskabsår budgetterer med tilbagegang i såvel omsætning som indtjening.

Claus Winther, direktør for salg, marketing og service, siger i et interview med Licitationen – Byggeriets Dagblad, at der på nuværende tidspunkt ikke er grund til at være optimistisk, men at han dog er fortrøstningsfuld.

- Min mavefornemmelse siger mig, at har vi en heldig hånd, så bliver det ikke så slemt, lyder det fra direktøren, der beskriver den første tid efter Brexit som ”et udsalg på vinduer”.

Læs meget mere om Idealcombi og Brexit på Licitationen – Byggeriets Dagblad (kræver abonnement):

Vinduesproducent: Brexit betød dramatisk prisfald

Idealcombi A/S
t. kr. 2015/16 2014/15
Nettoomsætning 663.031  568.214
Resultat af primær drift 49.446 36.151
Resultat før skat  43.302  28.860
Årets resultat  34.714  21.829
Balancesum  540.923 531.292
Egenkapital  157.031  131.792
Antal ansatte  577  523
Regnskabsåret er afsluttet pr. 30. juni.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109