23948sdkhjf

Overraskende vinder af årets firmabil

Franskmand kom fra baghjul, men overhalede både klassiske og eksotiske firmabiler indenom ved kåringen af "Årets Businessbil 2017".
PRIS Et nytænkende design, super komfortabel og godt med udstyr til rimelige priser. Det er nogle af de egenskaber, som juryen lagde vægt på, da Renault Talisman Sport Tourer Energy dCi 160 EDC Intense kørte titlen hjem som "Årets Businessbil 2017".

Deltagerne:


Alfa Giulia 2,2 diesel 150
• Beskatningsmæssig værdi: 399.000 kr.
• 2,2 diesel, 150 hk
• 23,8 km/l
• 0-100 km/t: 8,4 sek.
• Topfart: 220 km/t

Audi A4 2,0 TDI Avant
• Beskatningsmæssig værdi: 413.000 kr.
• 2,0 diesel, 150 hk
• 25 km/l
• 0-100 km/t: 9,2 sek.
• Topfart: 215 km/t

BMW 320 d Touring aut.
• Beskatningsmæssig værdi: 413.000 kr.
• 2,0 diesel, 190 hk
• 24,4 km/l
• 0-100 km/t: 7,6 sek.
• Topfart 230 km/t

Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 hk Powershift
• Beskatningsmæssig værdi: 377.000 kr.
• 2,0 diesel, 180 hk
• 22,2 km/l
• 0-100 km/t: 8,7 sek.
• Topfart: 218 km/t

Ford S-Max Titanium 2,0 TDCi 180 hk
• Beskatningsmæssig værdi: 407.000 kr.
• 2,0 diesel, 180 hk
• 20,8 km/l
• 0-100 km/t: 9,5 sek,
• Topfart: 208 km/t

Jaguar XE 2,0 d Pure 163
• Beskatningsmæssig værdi: 400.834 kr.
• 2,0 diesel, 163 hk
• 26,3 km/l
• 0-100 km/t: 8,4 sek.
• Topfart: 227 km/t

...Intense EDC
• Beskatningsmæssig værdi: 413.000 kr.
• 1,6 diesel, 160 hk (med 130 hk diesel og samme udstyr: 358.000 kr.)
• 22,2 km/l
• 0-100 km/t: 9,6 sek.
• Topfart: 213 km/t

Skoda Superb 2,0 TDI 150 Ambition DSG
• Beskatningsmæssig værdi: 383.000 kr.
• 2,0 diesel, 150 hk
• 21,7 km/l
• 0-100 km/t: 9,0 sek.
• Topfart: 216 km/t

VW Tiguan 2,0 TDI 150 4Motion DSG
• Beskatningsmæssigt grundlag: 436.647 kr.
• 2,0 diesel
• 17,9 km/l
• 0-100 km/t: 9,3 sek.
• Topfart: 200 km/t

VW Passat 2,0 TDI Comfortline Plus DSG
• Beskatningsmæssig værdi: 380.000 kr.
• 2,0 diesel
• 24,4 km/l
• 0-100 km/t: 8,9 sek
• Topfart: 216 km/t

Tidligere vindere

2006: Mazda6 2,0
2007: VW Passat 2,0 TDI
2008: VW Passat 2,0 TDI
2009: Opel Insignia 160 CDTI
2010: Audi A4 2,0 TDI
2011: VW Passat 1,6 BMT
2012: Volvo V40D2
2013: Skoda Octavia 2,0 TDi elegance Combi
2014: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium
2015: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium


Den årlige kåring, arrangeret af fagforeningen Business Danmark og Morgenavisen Jyllands-Posten, fokuserer på bilen som arbejdsplads - altså komfort, indretning, beskatning, miljø og køreegenskaber. Over to dage blev to håndfulde af årets mest relevante firmabilnyheder testet af otte garvede firmabilister fra Business Danmark, to motorjournalister og en fysioterapeut.

Og for første gang i kåringens 11-årige historie løb en fransk bil med førstepladsen. Og det blev tilmed en komfortabel sejr til Renault Talisman foran topsælgende bilmærker som BMW, Ford, Volkswagen og Audi samt mere eksotiske mærker som Alfa Romeo og Jaguar.

Fransk flyder

- Vinderen er en rigtig fransk, fed, forførende firmabil - rummelig, komfortabel, har masser af udstyr og fine muligheder for motorvalg - og dens beskatningsgrundlag er ganske fornuftigt. Men især komforten er vigtig, da vores medlemmer i gennemsnit kører næsten 50.000 km årligt og derfor tilbringer mange timer bag rattet, siger formanden for Trafik- og Vejpolitisk Udvalg i Business Danmark, Lars Bundgaard.

Testkørerne roste Renault Talisman for gode og komfortable pladsforhold på forsæder, bagsæder og bagagerum. Samtidig var de begejstrede for bilens omfattende udstyrsliste og sikkerhedspakke med bl.a. automatisk nødbremse, advarsel for blinde vinkler, automatisk linjevogter og adaptiv fartpilot, full LED-forlygter og en syv tommer berøringsskærm med indbygget navigationsanlæg. Hertil kommer bakkamera, varme i rattet og massage i sæderne. Alt sammen med til at gøre livet på landevejen lettere og mere sikkert for firmabilisten. Og det koster dyrt på ekstraudstyrslisten hos de fleste af konkurrenterne.

Med i juryen var fysioterapeut Stig Holm, afdelingsleder på Arbejdsmiljøcentret i Kolding. Han havde en anden bil som favorit, nemlig den høje Ford S-Max, mens han placerede Renault Talisman i midtfeltet.

- Renault Talisman er en god, stor bil med sæder, der har mange muligheder for indstillinger og støtter godt i lænden. Det er dog svært at komme til håndtaget for indstilling af rygstøtten, og sædet er for bredt og støtter ikke optimalt. Instrumenteringen fungerer godt, men det flade instrumentpanel er ikke særligt intuitivt. Det rummelige bagagerum er let at komme til, siger han.

Sådan foregik testen

Efter første runde i testen kørte fire deltagende biler sig i finalen. Det var, foruden Renault Talisman, BMW 320d Touring, Ford S-Max 2,0 TDCi 180 og VW Passat 2,0 TDI 150 Comfortline Plus.

De syv øvrige var: Audi A4, Ford Mondeo, Jaguar XE, Skoda Superb, Kia Optima SW, Alfa Romeo Giulia og VW Tiguan. Mercedes-Benz har på koncernniveau besluttet at trække sig fra alle bilkåringer world wide, og deltog derfor ikke med sin ellers så populære C-klasse.

Fælles for de deltagende bilmodeller var dieselmotorer på 141-190 hk, automatgear og beskatningsgrundlag på ca. 400.000 kr. En del af bilerne var stationcars. bauer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109