23948sdkhjf

Nyt system skal forbedre virksomheders IT-sikkerhed

Det er især de små og mellemstore virksomheder, der har svært ved at håndtere IT-kriminalitet
Et brud på IT-sikkerheden kan være katastrofalt. Systemer og data kan ikke tilgås, fordi de er blevet krypteret. Følsomme kundeoplysninger lækkes og flyder frit tilgængelig på nettet, eller forretningshemmeligheder ender i konkurrenters hænder.

Men nu skal et nyt online sikkerhedstjek hjælpe små og mellemstore virksomheder til at forbedre IT-sikkerheden.

Det er Erhvervsstyrelsen og Rådet for Digital Sikkerhed, der lancerer www.sikkerhedstjekket.dk . Sikkerhedstjekket er et digitalt værktøj, som skal bruges af virksomhederne til at give et overblik over deres it-sikkerhed, og målrettet vejledning til hvordan de skal handle for at beskytte sig mod brud på it-sikkerheden.

Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) bliver problemet med manglende it-sikkerhed større og større.

- Den digitale udvikling skaber store vækstmuligheder for dansk erhvervsliv, og det er derfor vigtigt, at de danske virksomheder omfavner den digitale omstilling. Men digitaliseringen gør også virksomhederne mere sårbare i forhold til blandt andet IT-kriminalitet. Truslerne vokser markant i disse år, og alle typer af virksomheder rammes. Med sikkerhedstjekket vil vi give virksomhederne et værktøj, som kan hjælpe dem til at ruste sig, før skaden sker, siger han.

Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede glæder sig over, at regeringen nu retter fokus på de små og mellemstore virksomheders udfordringer med at værne sig mod IT-kriminalitet.

- IT-sikkerhed er ofte svært at forstå og håndtere, særligt hos de små og mellemstore virksomheder. Det kan potentielt blive meget dyrt for virksomheder. Sikkerhedstjekket giver virksomhederne et let tilgængeligt værktøj, der kan synliggøre eventuelle sårbarheder, og som giver handlingsrettet vejledning til hvordan IT, siger han.
Læs mere om: it
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094