Elever henter viden hjem til byggemarkederne
SE VIDEO: Byggemarkedselever suger til sig, så de kan rådgive håndværkerne
De fleste mestre og svende ved, hvor vigtigt det, at der står kompetente folk bag disken i trælast- og byggemarkederne. Kompetente trælast- og byggemarkedsfolk kan nemlig rådgive og vejlede, så håndværkerne får de rigtige materialer og maskiner med ud på byggepladserne.
Og netop viden er, hvad man forsøger at give eleverne på erhvervsfagskolerne i henholdsvis Odder og Mommark som uddanner trælasthandlere og salgsassistenter til byggemarkederne.
Det er ikke kun tung, teoretisk lærdom på skolebænken det drejer sig om. Forleden var 30 byggemarkedselever således på studietur til Tyskland, hvor de bl.a. besøgte Metabo fabrikken i Nürtingen ved Stuttgart
Der blev taget godt hånd om de 30 elever af bl.a. produktchef Henrik Koch fra Metabo Danmark, Formanden for FUT-Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk Jim Linderod Christiansen og Claus Christensen, underviser og teamkoordinator på Handelsfagskolen i Odder.
Og eleverne var godt tilfredse:
- Det er fedt at være ude at rejse, men det er også fedt at lære noget om værktøj. Det kan vi bruge med det samme ude i byggemarkederne, sagde et par af eleverne.
Læs mere om studieturen, byggemarkedsuddannelsen og FUT-Foreningen for Trælast- og Byggemarkedsfolk i næste udgave af Mester Tidende, som er på gaden den 7. december.