23948sdkhjf

Hededanmark udvider bestyrelsen

Nye kræfter skal forsætte den grønne servicevirksomheds udvikling med profitabel vækst
Landets største servicevirksomhed inden for det grønne område, HedeDanmark, udvider sin bestyrelse med to erfarne erhvervsfolk med stærke kompetencer inden for blandt andet internationalisering og serviceindustri.

37-årige Carsten Olesen er senior vice president i Falck og uddannet cand.merc. i økonomi og finansiering fra Copenhagen Business School. Carsten Olesen har tidligere blandt andet arbejdet som konsulent i Boston Consulting Group og med kapitalfondsinvesteringer som director i kapitalfonden Odin Equity Partners.

Desuden er den 54-årige Christian Møller indtrådt i bestyrelsen. Han er tidligere group CEO i den internationale miljøvirksomhed Marius Pedersen A/S og medlem af bestyrelsen i blandt andet Dansk Industri og formand for Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, Dakofa.

Christian Møller har siden 1996 indtaget en række ledende positioner i Marius Pedersen A/S, og før det, lederstillinger i Danmark og Frankrig ved Roulunds Fabrikker.

Fortsætte positiv udvikling

Som nye medlemmer af HedeDanmarks bestyrelse skal Carsten Olesen og Christian Møller blandt andet medvirke til, at HedeDanmark fortsætter mange års positiv udvikling med profitabel vækst samt sikre en fortsat udbygning af HedeDanmarks position som Danmarks største landsdækkende servicevirksomhed på det grønne område.

- HedeDanmark vil fortsætte sin udvikling med fokus på profitabel vækst gennem blandt andet vækst i Danmark og internationalt, stærk innovation og ikke mindst fokus på kundeservice. Dette fokus og evne til at eksekvere på virksomhedens strategi har i de senere år været fundamentet for, at HedeDanmark har kunnet udbygge og cementere sin position som en førende grøn servicevirksomhed. Den udvikling ønsker bestyrelsen at understøtte med tilførsel af yderligere kompetencer, udtaler bestyrelsesformand i HedeDanmark, Lars Johansson, i en pressemeddelelse.

brahe
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094