23948sdkhjf

Bravidas ordrebøger bugner

Ordreindgangen er næsten fordoblet i tredje kvartal sammenlignet med sidste år.
Bravidas danske afdeling rundede tredje kvartal af med en storordre på det nye supersygehus i Gødstrup.

Opgaven i det midtjyske satte prikken over i'et i et kvartal, hvor det generelt er lykkedes at godt med nye projekter i ordrebøgerne.

Således kan Bravida Danmark i dag annoncere, at ordreindgangen i tredje kvartal af 2016 er steget med hele 95 procent. Hovedparten af ordreindgangen i kvartalet kommer dog fra mindre og mellemstore installations- og serviceopgaver.

Også på koncernniveau fyldes ordrebøgerne. Den samlede ordrebeholdning er steget 6 procent til 8,5 milliarder SEK, hvilket er ny rekord. Ifølge vd Mattias Johansson er det ikke mindst sygehusbyggerier, der trækker ordrebeholdningen op. Foruden DNV-projektet har Bravida også vundet store opgaver i Sverige på Akademiska i Uppsala og på Kungälvs i Västra Götaland.

Bravida Danmarks omsætning udgør 576 millioner SEK i perioden, hvilket er 9 procent mere end i samme periode sidste år. Driftsresultatet er forbedret fra 27 til 30 millioner SEK.

Den samlede ordrebeholdning udgør 1.839 millioner SEK, hvilket er 30 procent mere end på samme tidspunkt sidste år.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere var 1.577 i tredje kvartal - en stigning på 146.

Link til kvartalsrapporten på Bravidagroup.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094