23948sdkhjf

Installatørerne går mod strømmen

Branchen fortsætter kraftig vækst i nye lærepladser.
De tekniske installationsvirksomheder fortsætter med at oprette flere praktikpladser til elektriker- og vvs-energi-lærlinge.

I august i år blev der oprettet betydeligt flere lærepladser end i august sidste år, viser nye tal fra Undervisningsministeriet og Tekniq.

Elektrikerlærlingene har i årets første otte måneder fået 16 procent flere lærepladser, mens vvs-energi-lærlingene har fået 22 procent flere. Til sammenligning ligger stigningen for byggeuddannelserne generelt på 6 procent.

- Vi oplever en stor vilje blandt de tekniske installationsvirksomheder til at åbne dørene for lærlinge. Virksomhederne ved, at der skal oprettes lærepladser for at sikre kvalificeret arbejdskraft fremover, og installationsbranchen er sit ansvar bevidst, siger underdirektør Tina Voldby fra Tekniq i en kommentar til tallene.

Fra januar til august 2016 er der i alt indgået 1.836 uddannelsesaftaler i installationsbranchen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176