23948sdkhjf

Ajos-pavilloner på OUH-byggeplads

Utraditionelt pavillonbyggeri skal både rumme besøgscenter samt 50-70 arbejdspladser til byggeledelse, rådgiver og tilsyn.
Det bliver mulighed for at følge byggeriet af Odense Universitets Hospital fra et besøgscenter, som Ajos opfører i pavilloner tæt ved byggepladsen.

Ifølge pavillon- og tilbudschef Egon Crone Andersen er der tale om et meget utraditionelt pavillonbyggeri på 1.250 kvadratmeter, som ud over besøgscenter også skal rumme 50-70 arbejdspladser for byggeledelse, rådgiver og tilsyn.

- For det første er selve bygningen konstrueret ret utraditionelt for et pavillonbyggeri. Eksempelvis er det et udstillingslokale med dobbelt loftshøjde, så det altså spænder over to pavilloner i højden, siger han.

Ajos tog i sidste måned hul på entreprisen, der også omfatter belægning, adgangsveje, hegn samt en bygning til cykelskur og renovation.

- Inde i bygningen er der brugt rigtig meget glas, så lokalerne i høj grad er transparente. Det giver en god effekt, men det giver også nogle udfordringer ved pavillonbyggeri, fordi sider, gulv og loft indgår i den selvbærende konstruktion, forklarer Egon Crone Andersen.

Besøgscenteret indrettes med en tagterrasse med udsigt til byggepladsen. På en anden del af taget monteres 28 kvadratmeter solceller til at bidrage til energiforsyningen til bygningen, der skal stå færdigt den 1. december.
Læs mere om: Ajos
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094