23948sdkhjf

Mester finder folk på Facebook

Ledige lærepladser eller stillinger slås i højere grad op på Facebook
Når en ledig læreplads skal besættes, eller der mangler en svend, så tyr mange virksomheder til Facebook i jagten på at finde nye folk.

For på Facebook bliver opslaget delt igen og igen og på den måde kommer virksomheden bredt ud i deres søgning.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Det bekræfter både Dansk Byggeri og Håndværksrådet, der ikke har målet på udbredelsen af tendensen, men som godt kan nikke genkendende til, at Facebook mange steder har vundet indpas, når der skal annonceres efter svende og lærlinge.

"Det er en ny tendens, der er på vej. En række af vores medlemsvirksomheder bruger i højere grad Facebook til at finde lærlinge og svende. På Facebook er en høj mobilitet og virksomhederne kan på den måde få kontakt til folk i et større geografisk område. Derudover er det nemt og kræver ikke ligeså meget, som at bruge en jobportal", siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Hun vurderer, at tendensen vil vokse i takt med, at de gode historier fra Facebook vil sprede sig.


Frederik Faurby, afdelingschef i Håndværksrådet, har også bemærket, at det er blevet mere udbredt at søge efter lærlinge og svende på Facebook.

Kræver følgere

"Fordelen ved Facebook er, at det er et sted, hvor de fleste af os bruger tid hver dag. Jobbankerne er fine nok, men Facebook er den mere direkte vej til dem, man som virksomhed gerne vil have fat i. Desuden er det gratis. Det kræver dog et vist antal følgere eller likes før det giver mening at bruge Facebook - ellers er der ingen, der ser opslaget", siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078