23948sdkhjf

Brandgo’ idé: 400 håndværkere på brandsikringskursus

Würth har succes med kurser om passiv brandsikring
Det er kun et halt år siden, at Würth Danmark for alvor gik ind på marked et for passiv brandsikring med ønsket om at styrke sin position på markedet gennem specialistviden og kurser. Nu har flere end 400 håndværkere været på kursus for at blive klogere på de nyeste teknikker, lovgivning og produkter, og Würths brandsikringsspecialist vejleder dagligt kunder i løsninger og lovgivning.

”Grunden til at Würth går til markedet med specialistviden og kurser er at skabe optimale betingelser for elektrikere og VVS’ere. Derfor er der stor fokus på ikke bare at tilbyde produkter til markedet, men derimod bidrage til at få skabt sikkerhed i byggeprojekterne gennem øget vejledning og uddannelse.
Vores produkter er altid fulgt af vejledning og viden, så vores kunder føler sig trygge i brugen og ved, hvordan man opnår det mest optimale resultat”, siger brandsikringsspecialist hos Würth, Per Hjortkjær.

Katalog som opslagsværk
Ud over brandsikringsspecialistens arbejde med at uddanne og vejlede har Würth også samlet en lang række informationer i et stort brandsikringskatalog, der både findes som fysisk eksemplar og på Würths hjemmeside. Det kan være med til at spare tid i hverdagen og imødekomme nogle af de mest almindelige udfordringer i arbejdet med passiv brandsikring.

”Vores store brandsikringskatalog fungerer både som en produktoversigt med montagevejledninger, tekniske datablade, uddrag af lovgivningen og ydeevnedeklarationer. Det er ret unikt at have det hele samlet et sted, og derfor er kataloget et virkelig anvendeligt værktøj for vores kunder i dagligdagen”, fortæller Per Hjortkjær.

Certificeringer og ETA godkendte løsninger
Würths brandsikringssortiment består af 21 produkter som kan kombineres til mere end 500 ETA godkendte brandsikringsløsninger, som alle lever op til lovkravene inden for passiv brandsikring. Ved at deltage i de kurser, som Würth afholder, kan man opnå certificering i ETA godkendte brandtætningsløsninger.

”Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi skoler i at anvende produkter og løsninger korrekt. På den måde bliver deltagerne certificerede i at lave ETA godkendt passiv brandsikring. Der er nemlig både tid og penge i at løse opgaverne rigtigt første gang, fordi omkostningerne til genopretning eller erstatning hurtigt kan løbe op, hvis der opstår fejl.

Vores certificering betyder også, at ISO certificerede virksomheder uden problemer kan anvende vores kunder som leverandører, fordi de lever op til de gældende krav. Det skaber tryghed for alle parter, siger Per Hjortkjær.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16