23948sdkhjf

Nyt millionunderskud hos Brøndum

Stort underskud i det ene datterselskab koster dyrt på Brøndum-koncernens bundlinje
Med et underskud på ni mio. kroner efter skat blev regnskabsåret 2015/16 en ny skuffelse for teknikentreprenøren Brøndum fra Viborg, som ellers realiserede en omsætningsfremgang på ni procent til 601 mio. kroner.

Underskuddet - som er det største i Brøndum-koncernens historie - skyldes primært store tab i datterselskabet Brøndum A/S.

"Resultatet er ikke tilfredsstillende og skyldes meget store overskridelser på nogle få projekter, der udføres i Brøndum A/S," lyder det i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer bare fire måneder efter, at den daværende Brøndum-direktør, Asger Brøndum, til Licitationen - Byggeriets Dagblad sagde, at han forventede at komme ud af regnskabsåret med et lille plus på bundlinjen.

Torben Bjerre-Madsen, der blev valgt som ny formand for bestyrelsen i Brøndum-koncernen på selskabets generalforsamling den 30. september, afviser dog over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at rokaderne i ledelsen er blevet brugt som anledning til hensatte forpligtelser i regnskabet.

"For et halvt år siden troede man, at resultatet i Brøndum A/S blev meget bedre, end det gjorde. Så der er ikke tale om, at der er hensat noget, og alt er opgjort, som det skal. Det har bare vist sig, at tallene ikke var så gode, som man troede."

Ny kapital til datterselskab

Som modvægt til underskuddet i Brøndum A/S står resultaterne i Brondum International A/S, der kommer ud af 2015/16-regnskabsåret med det sjette overskud i streg siden grundlæggelsen i 2010.

Det internationale overskud er dog ikke nok til at dække for tabene i Brøndum A/S, som er blevet tilført kapital for at reetablere egenkapital og soliditet.

På koncernniveau betyder det store underskud i Brøndum A/S, at egenkapitalen er reduceret med ni mio. kroner, så den nu lyder på 86 mio. kroner.

Bestyrelsesformand Torben Bjerre-Madsen forventer, at både Brøndum A/S og Brøndum-koncernen præsterer væsentlige forbedringer i indtjeningen allerede fra indeværende regnskabsår og de følgende år.

Læs også: " Rokader i toppen ".
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111