23948sdkhjf

Direktør er overrasket over egen succes

Produktionen kører i døgndrift. Nu fremrykker de investeringer
Produktionen kører i døgndrift hos Troldtekt i den vestjyske by Troldhede.

Efterspørgslen på akustikløsninger er større end nogensinde, og det har nu fået virksomheden til at fremrykke planlagte investeringer i på fabrikken.

- Samlet set udvider vi i 2015-2017 vores produktion med næsten 40 procent. Der er tale om investeringer for over 100 millioner kroner, siger administrerende direktør Peer Leth.

Troldtekt installerede sidste år en ny tørreovn og har i denne sommer indviet et nyt faseanlæg, som skærer kanter på akustikpladerne. Senere i år åbner virksomheden en stor designhal med et nyt maleranlæg.

Både kortsigtet og langsigtet
I 2015 oplevede Troldtekt en vækst på 15 procent, og igen i 2016 forventer virksomheden en tocifret vækstrate.

- Efterspørgslen fra især det danske marked er større, end vi havde regnet med på forhånd. Det er baggrunden for, at vi nu har fremrykket nogle af de produktionsinvesteringer, vi ellers først havde planlagt til 2017, siger Peer Leth.

Og optimeringen af produktionen er en gevinst på både kort og langt sigt:

- Vi reducerer vores CO2-aftryk i tråd med den Cradle to Cradle-strategi, vi har lagt. Vi bliver i stand til at følge med efterspørgslen i Danmark. Og så skaber vi et godt fundament for vores langsigtede satsning på de nære eksportmarkeder, forklarer Troldtekt-direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094