23948sdkhjf

Akku-vinkelsliber med superkræfter

54V akku-vinkelsliber har masser af rå styrke og giver ledningsmaskinerne kamp til stregen
DeWalts nye akku-vinkelsliber DCG414 er et kraftfuldt og fleksibets stykke værktøj, som med det nye batterisystem XR FLEXVOLT er godt i gang med at vende op og ned på udbuddet af batteridrevet værktøj til professionelle håndværkere og som har banet vejen for en helt ny generation af superstærke, brugervenlige batteridrevne maskiner.

Vinkelsliberen er en af de nyheder, som lanceres sammen med XR FLEXVOLT-systemet. Ydeevnen er helt sammenlignelig med en vinkelsliber på ledning, og DCG414 klarer alle typer af industrielle opgaver, fra hurtige snit til krævende slibe- og skæreopgaver i eksempelvis sten og jernbjælker: Opgaver, som tidligere ikke kunne løses med en batteridrevet vinkelsliber. Det giver helt nye muligheder og større fleksibilitet for de håndværkere, der dagligt bruger en vinkelsliber.

Masser af power
Effekten af det nye 54 Volt-batteri giver DCG414 en hastighed på hele 9.000 omdrejninger pr. minut og en lang køretid. Derudover har den op til 75 pct. højere drejningsmoment og 1.000 Watt mere kraft end tidligere markedsførende batteridrevne vinkelslibere. Selv skæredybden er ”bedst i klassen” takket være en meget kompakt gearkasse, som også gør det lettere at komme til på trange områder. Designet, som er smalt og fleksibelt, har fokus på ergonomien med funktioner som ’One-Touch™ skærm’ til hurtig og nøglefri justering og udskiftning af skiver.

Fokus på sikkerhed
Da skader fra arbejde med vinkelslibere ikke er ualmindelige, er der tænkt på sikkerheden ved DCG414. Et raffineret elektronisk sikkerhedssystem giver brugeren optimal kontrol med blød start, kickback-bremse og nulstrømsafbryder.

Som ekstra tilbehør findes nu også en serie specialdesignede skære- og slibeskiver, Extreme Runtime, som fordobler køretiden og holder fire gange så lang tid som en standardskive.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094