23948sdkhjf

Cembrit vinder markedsandele oven på MgO-skandale

Fibercementproducenten oplever øget efterspørgsel på sine produkter fra leverandørerne af præfabrikeret modulbyggeri
Byggematerialeproducenten Cembrit mærker nu en mærkbar positiv effekt af Mgo-skandalen, hvor de såkaldte Mgo-vindspærreplader har vist sig at optage fugt.

Cembrit producerer konkurrerende vindspærreplader i fibercement og har det seneste halve år oplevet en stigende efterspørgsel fra særligt leverandører af præfabrikeret modulbyggeri.

Cembrit har de sidste seks måneder underskrevet en række store aftaler med blandt andet Taasinge Elementer og BM Byggeindustri, som begge har villet sikre sig, at der i deres byggerier anvendes en vindspærreplade, der er gennemtestet og ikke optager fugt.

"I tiden efter, at MgO-skandalen rullede ud på fuld blus, har vi oplevet en særdeles kraftig stigning i efterspørgslen på vindspærreplader i fibercement. Med så stor bevågenhed på problematikken og ingen definitiv afgørelse på, hvem der ender med regningen på de facader, der nu skal renoveres, så forstår jeg godt, at ingen tør tage chancer", siger direktør Mogens Fisker fra Cembrit i en pressemeddelelse.

Mogens Fisker vurderer at ordrerne fra præfab-producenterne, som han ikke oplyser beløbet på, vil bidrage betydeligt til salget i de kommende år.

Allerede for et år siden, da MgO-skandalen begyndte, meldte flere producenter af alternative vindspærreløsninger om øget salg.

Eksempelvis lå salget hos Ivarsson, der også producerer vindspærreplader af fibercement, i august sidste år fire til fem gange højere end i august 2014.
Læs mere om: MGO
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109