23948sdkhjf

Rambøll fordobler på bundlinjen

Trods en beskeden vækst i omsætningen formåede Rambøll at øge indtjeningen betydeligt i årets første seks måneder.

Driftsresultatet er forbedret med næsten 100 millioner kroner, og på bundlinjen er der tale om en fordobling – og lidt til.

- Jeg er tilfreds med, at vi gennem de sidste 12 måneder har leveret det bedste driftsresultat (EBITA, red.) i virksomhedens historie trods svære markedsvilkår, siger koncernchef Jens-Peter Saul.
Han forventer fortsat vækst i anden halvdel, om end et fortsat vanskeligt olie- og gasmarked og de endnu ukendte konsekvenser af Brexit skaber en vis usikkerhed.

Det stærke halvårsregnskab er ikke mindst frembragt på baggrund af gode resultater i de nordiske forretningsenheder og i den internationale forretningsenhed for energi.

Rambøll kan se tilbage på en periode, hvor det er lykkedes at vinde flere højt profilerede projekter, herunder rådgivning på en af Kinas største havmølleparker og rådgivning på konverteringen af et kraftværk fra kul til biomasse i det nordøstlige England.

I USA skal Rambøll hjælpe New York med byens vigtige indsats mod oversvømmelser som følge af skybrud ved at udføre et ’best practice’-studie, der samler international viden og erfaring inden for klimatilpasning til brug for New Yorks planlægning.

I Danmark omfatter de vundne projekter blandt andet rådgivning for et trecifret millionbeløb inden for opførelse af laboratorier og produktionsfaciliteter for den pharmaceutiske industri.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094