Virksomheder bør have kompensation for lærlinge
Kompensation for lærlinge og en løsning på manglen på arbejdskraft bør være udfaldet af trepartsforhandlingerne, mener arbejdsgiverne
Trepartsforhandlingerne bør føre til en permanent udligningsordning til de virksomheder, der tager lærlinge, mener direktør i Arbejdsgiverne, Jani Lykke Methmann. (Arkivfoto)
Ikke alene skal der forhandles en skatte- og pensionsreform på plads og fremlægges en 2025-plan, der skal også indkaldes til fortsatte trepartsforhandlinger. Den første delaftale om flygtninge blev indgået før sommerferien, men hele foråret har parterne været i fuld gang med trepartsforhandlinger med kvalificeret arbejdskraft som overordnet tema.
Her skal parterne forhandle om praktikpladser, lediges rådighed og mobilitet, arbejdsmarkedsovervågning, uddannelse til ledige og efter- og videreuddannelse.
Uddanner skævt
Netop de udfordringer er det vigtigt for virksomhederne at få taget op i forbindelse med trepartsforhandlingerne, mener direktør i organisationen Arbejdsgiverne, Jani Lykke Methmann.
”Vi håber naturligvis, vi kan få løst den nationale krise omkring kvalificeret arbejdskraft, og jeg er derfor glad for, at man tager det op. Det er utrolig vigtigt for virksomhederne, at vi får folk med de kompetencer, vi har brug for. Vi har i Danmark længe uddannet skævt med for mange på universiteterne. Nu skal flere tage en erhvervsuddannelse inden for det tekniske område”, siger hun.
Kompensation for lærlinge
Trepartsforhandlingerne fortsætter efter sommerferien, og allerede i august ventes en ny delaftale. Til september sættes forhandlinger på standby, uanset hvor langt parterne er nået, da opvarmningen til overenskomstforhandlingerne på det private område går i gang.
Hos Arbejdsgiverne er håbet, at trepartsforhandlingerne munder ud i, at virksomhederne får en kompensation for at tage lærlinge.
”Vi ser gerne, at man finder ud af at indføre en permanent udligningsordning. Der er en skævvridning i, hvem der tager lærlinge. Det er typisk de mindre virksomheder, og de første år kan de ikke fakturere det (lærlingenes arbejde, red.), så der skal være en kompensation”, siger Jani Lykke Methmann.
Mobile ledige
Også i brancheorganisationen Dansk Byggeri er det håbet, at resultatet af forhandlingerne vil betyde lettere adgang til arbejdskraft for byggebranchen.
”Vi håber på en aftale, der understøtter målet om at lediges mobilitet skal øges, så det bliver lettere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft. Derudover håber vi, at man vil skabe større incitament til, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse, og at flere virksomheder vil oprette praktikpladser”, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
Fagbevægelsen – til forhandlingerne repræsenteret ved FTF, AC og LO – vil blandt andet arbejde for at løfte arbejdsmiljø ind i trepartsforhandlingerne. Ønsket er at få nedskæringerne på tilsynsindsatsen taget af bordet igen.
Fakta om trepartsforhandlinger
Trepartsforhandlinger er forhandlinger mellem regeringen, arbejdstagere (centralorganisationerne LO, FTF og AC) og arbejdsgivere (DA og de offentlige arbejdsgivere)
Arbejdsgivere og arbejdstagere indgår selv aftaler om overenskomster, men trepartsforhandlinger bruges når der skal ændringer til for at løse samfundsproblemer
Fordelen er, at når både folketing, kommuner og arbejdsmarked er med i en aftale, så holder den længe. Samtidig kan man skrue på flere knapper i samfundsøkonomien
Trepartsforhandlinger er ikke unikke for den såkaldte danske model, men findes i mange EU-lande
Rammerne for den danske model, der omfatter trepartsforhandlinger, blev lagt i 1899
Kilde: DI, Ritzau, JP og DR
Trepartsforhandlinger er forhandlinger mellem regeringen, arbejdstagere (centralorganisationerne LO, FTF og AC) og arbejdsgivere (DA og de offentlige arbejdsgivere)
Arbejdsgivere og arbejdstagere indgår selv aftaler om overenskomster, men trepartsforhandlinger bruges når der skal ændringer til for at løse samfundsproblemer
Fordelen er, at når både folketing, kommuner og arbejdsmarked er med i en aftale, så holder den længe. Samtidig kan man skrue på flere knapper i samfundsøkonomien
Trepartsforhandlinger er ikke unikke for den såkaldte danske model, men findes i mange EU-lande
Rammerne for den danske model, der omfatter trepartsforhandlinger, blev lagt i 1899
Kilde: DI, Ritzau, JP og DR
