23948sdkhjf

Udlejer lander ny aftale med MT Højgaard-selskab

Enemærke & Petersen og Platform.as forlænger samarbejdet
Udlejeren af mobile platforme, Platform.as, har siden sin begyndelse i 2008 haft entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen blandt sine kunder

Nu har det MT Højgaard-ejede entreprenørselskab og Platform.as forlænget aftalen med to år.

"Jeg er ekstremt glad for, at MT Højgaard koncernen har haft lyst til at forlænge samarbejdet med os. Enemærke & Petersen var en af vores første kunder – de troede på både os og på vores produkt fra starten af”, siger Casper Knudsen, der er direktør i Platform.as, i en pressemeddelelse.

Enemærke & Petersen ser de mobile platforme, som kan erstatte det traditionelle stillads ved facaderenoveringer, murerarbejder samt montage af altaner og vinduer, som vigtigere og vigtigere i sit arbejde.

”Det er let at have med at gøre og vi bruger arbejdsplatforme mere og mere”, udtaler Børge Bech Jensen, der er indkøbschef i Enemærke & Petersen A/S.

Platform.as oplever stigende efterspørgsel efter de mobile platforme. Udlejningsvirksomheden har omkring 250 arbejdsplatforme i sortimentet, og har senest indkøbt 10 nye materiale- og personhejs fra den finske producent Scanclimber , der kan løfte op til 3,2 tons eller 27 personer og bruges i op til 300 meters højde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079