23948sdkhjf

Fordobling af indtjeningen hos byggeentreprenørerne

De store entreprenørvirksomheder buldrer frem, viser ny brancheanalyse
Landets største byggeentreprenører tjener flere penge nu end på noget tidspunkt siden krisen. Det viser en ny brancheanalyse, som Licitation – Byggeriets Dagblad har foretaget.

Alene fra 2014 til 2015 er indtjeningen i segmentet, der består af de byggeentreprenører, som sidste år omsatte for mindst 500 mio. kroner, mere end fordoblet til et samlet resultat før skat på 1.165 mio. kr. I samme periode er omsætningen steget med otte procent til 23.083 mio. kr.

Udviklingen flugter pænt med de udmeldinger, som flertallet af entreprenørernes direktører er kommet med i løbet af de seneste måneder; vækst er godt, men lønsom vækst er bedre.

”Vi vil stadig have vedvarende vækst og fastholde en indtjening på mindst fem procent,” siger økonomidirektør Per Jensen fra Enemærke & Petersen for eksempel.

En overskudsgrad på fem procent er et pejlemærke, som de fleste entreprenører bruger. I 2014 kunne 7 af segmentets 19 virksomheder prale af at tjene mindst fem procent på driften. I 2015 var antallet steget til 10 virksomheder, og forventningen er, at flere entreprenører følger trop, når regnskaberne for 2016 lukkes.

”Vi har fået en bedre bonitet på sagerne, men vi vil gerne højere op. De andre større entreprenører ligger omkring fem procent, og det er vores mål at nå derop inden for de næste år,” siger CFO og kommerciel direktør Steen Hager Nielsen fra Züblin, som sidste år havde en overskudsgrad på 2,3 procent.

Læs hele brancheanalysen på licitationen.dk (kræver abonnement)

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109