23948sdkhjf

IT: Hver 4. virksomhed i strid om kontrakter med it-leverandører

De mange konflikter vedrører både udviklingsopgaver og drift, viser ny undersøgelse. Digitaliseringen er en del af forklaringen på det øgede konflikt-niveau, siger danske IT-advokater.
En ny undersøgelse fra Danske IT-Advokater viser, at antallet af konflikter mellem it-kunderne og it-leverandørerne stiger. Undersøgelsen viser, at knap hver fjerde eller 25 pct. af de adspurgte virksomheder har oplevet uoverensstemmelser mellem indholdet i kontrakten og hvad it-leverandøren har leveret inden for de seneste 12 måneder.

Dette er en betydelig stigning og en følge af den omfattende digitalisering, der er i gang i danske virksomheder.

Der har blandt de 111 adspurgte virksomheder været i alt 33 konflikter.

”Stigningen i antallet af tvister hænger sammen med den øgede digitalisering og det forhold, at modenheden hos danske virksomheder i forhold til at indkøbe it-ydelser er steget” siger advokat Tue Goldschmieding, som er medlem af bestyrelsen af Danske IT-Advokater (DITA).

Udvikling og drift topper
De to typer af leverancer, der oftest udløser en konflikt, er, ifølge de adspurgte virksomheder udviklings- og implementeringsprojekter og standard drift- eller hostingydelser. Undersøgelsen viser, at mere end hver fjerde konflikt på det danske it-marked opstår inden for implementering og udviklingsprojekter og hver tredje konflikt vedrører standard drift- eller hostingydelser.

I forhold til konflikter vedrørende udviklings- og implementeringsprojekter er omfang/kvalitet af projektet den altoverskyggende årsag til konflikten. Otte ud af ni it-kontraktansvarlige, som har haft en konflikt med it-leverandøren, angiver omfang/kvalitet som begrundelse.

Konflikterne om standard drift- eller hostingydelser, cloud eller SaaS (Software as a Service) handler ligeledes om omfang/kvalitet. To tredjedele af alle konflikter for denne type leverancer har, ifølge kunderne, fået for stort et omfang eller er ikke blevet leveret i en tilstrækkelig kvalitet.

Den sidste tredjedel af konflikter handler om betaling eller for sent leveringstidspunkt.

Netop de to typer af leverancer, som oftest giver anledning til konflikter - udvikling og standard drift - er samtidig dér, hvor it-kunderne oplever den største negative forskel mellem dét, der er beskrevet i kontrakten og dét der er leveret. Det er i kølvandet på disse negative oplevelser, at de mest alvorlige konflikter mellem it-kunder og it-leverandører opstår.

Andre typer af konflikter handler om outsourcing og softwarelicenser. Det er det samme mønster, der tegner sig. I fem ud af seks konflikter om softwarelicenser er årsagen omfang/kvalitet.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089